Gå til hoved-indhold
Udstyr
Udstyr

Seldén viser fremtidens rig frem - storsejl hales fx ind via touch

Seldén Mast fra Göteborg, viste på Boat Show Denmark, hvordan en fuldautomatisk rig fungerer. Data og automation er nemlig på vej. For fremtidens sejlbåd er elektrisk, hydraulisk – og datadrevet, mener det svenske firma. Peter Thagaard fra Seldén viser på kort video, hvordan det fungerer.

Af Troels Lykke |

På den flydende bådmesse i Fredericia mødte vi Seldén Mast' danske landeansvarlige, Peter Thagaard, der demonstrerede en 41 fods sejlbåd spækket med automatiserede løsninger. Det er ikke bare en udstilling – det er en testplatform.

- Det her er ikke science fiction. Det er teknologi, vi arbejder med lige nu – og som vil finde vej til flere både, siger Peter Thagaard, der havde virkelig mange besøgende om bord. Alle der gik forbi var nysgerrige på det nye system, som allerede findes, der er dog ikke kommet priser det hele endnu.

Et fuldautomatiseret rig

Kernen i Seldéns opsætning er et integreret system, hvor mast, bom og rig spiller sammen via el og hydraulik. Listen over udstyr er omfattende:

  • Elektrisk mastemotor (FLX Electric)
  • Synkronisering mellem mast og hydraulisk udhal
  • Hydrauliske spændere på fald til både storsejl og fok
  • Hydraulisk kick (VANG-cylinder)
  • Hydraulisk udhal og storskøde – begge integreret i bommen
  • Hydraulisk agterstag
  • To elektriske E40rev spil

Det hele styres via Seldéns eget kommunikationssystem, SEL-Bus, som binder funktionerne sammen.

Resultatet er en markant reduktion af manuelt arbejde ombord. Trim, spænding og justering kan håndteres centralt – og i princippet automatiseres.

Sensorer måler alt

Systemet stopper ikke ved automation. Den virkelige nyhed ligger i data.

Seldén har integreret de nyeste sensorer fra Cyclops Marine på hele riggen: stående rig, fald, udhal, kick og skøder. Det betyder, at belastninger og kræfter måles i realtid.

- Vi kan se præcis, hvad der sker i riggen under sejlads. Det giver et helt nyt grundlag for både trim og produktudvikling, forklarer Thagaard.

Flydende laboratorium

Opsætningen er i praksis et flydende laboratorium. Alle systemer er koblet sammen via moderne elektronik- og kommunikationsnetværk, som gør det muligt at:

  • teste nye løsninger under realistiske forhold
  • evaluere belastninger og performance
  • indsamle data til fremtidig udvikling

Det peger frem mod en udvikling, hvor sejlbåde i højere grad bliver intelligente systemer, der selv kan optimere trim og belastning.

www.seldenmast.com

content-loader
content-loader