Tur
32 fod, Antarktis og tre kæntringer – en sejlerbog du bør læse
David Lewis’ Ice Bird er en klassiker inden for litteratur om singlehand-sejlads. Bogen fortæller historien om en australsk sejler, der som 55-årig drog alene mod Antarktis i en kun 32 fod lang sejlbåd – og undervejs blev ramt af storme, kæntringer, kulde og mastehavari uden kortplotter om bord.
Der findes sejlerbøger, man læser for at blive klogere.
Og så findes der bøger, man læser, fordi man ganske enkelt ikke kan forstå, at nogen turde gøre det.
David Lewis’ Ice Bird hører til den sidste kategori.
Bogen fortæller historien om den australske læge, eventyrer og singlehand-sejler David Lewis, der i 1972 satte ud fra Sydney med et mål, der selv i dag virker ekstremt.
Han ville sejle alene mod Antarktis. Båden var blot 32 fod lang.
En lille båd mod verdens hårdeste hav
Ice Bird var en 9,7 meter lang stålsejlbåd, som oprindeligt var bygget til langt mere fredelige farvande omkring Sydney.
Men David Lewis fik båden gjort klar til en ekspedition, som skulle føre ham gennem Sydhavet og ned mod den antarktiske is.
Han var 55 år gammel, da han forlod Australien.
Forude ventede tusindvis af sømil gennem et område, hvor lavtryk kan udvikle sig voldsomt, bølgerne vokser enorme, og hjælpen kan være meget langt væk.
I dag ville en sådan ekspedition være omgivet af satellitkommunikation, præcise vejrudsigter, moderne nødudstyr og konstant tracking.
Lewis havde ingen af delene.
Båden blev slået rundt
Det er netop her, Ice Bird bliver svær at lægge fra sig.
For sejladsen udviklede sig hurtigt til mere end blot en ekspedition.
Det blev en kamp for at overleve.
Ice Bird blev ramt af voldsomme storme og enorme bølger. Båden kæntrede flere gange, masten gik tabt, udstyr svigtede, og Lewis blev selv ramt af både skader og forfrysninger.
På et tidspunkt mistede omverdenen kontakten med ham i ugevis.
Alligevel fortsatte han.
Det er en af bogens store kvaliteter. David Lewis skriver ikke historien som en poleret heltefortælling.
Han beskriver frygten, tvivlen, ensomheden og den mentale nedslidning, der følger med, når en lille båd bliver kastet rundt langt fra land.
Nåede frem til Antarktis
Efter måneders sejlads lykkedes det David Lewis at nå den antarktiske halvø.
Han kom frem til Palmer Station, hvor både han selv og Ice Bird havde hårdt brug for en pause.
For de fleste sejlere ville historien være sluttet dér.
Ikke for David Lewis.
Efter den antarktiske vinter vendte han tilbage og fortsatte sejladsen.
Endnu en gang ventede is, hårdt vejr og havari.
Ice Bird kæntrede igen, men Lewis fortsatte mod Sydafrika og nåede til sidst Cape Town.
Den planlagte jordomsejling omkring Antarktis blev ikke fuldført, men bedriften havde allerede sikret David Lewis en plads blandt de store navne inden for oceansejlads.
Mere end en bog om storme
Det interessante ved Ice Bird er, at bogen ikke bare handler om en mand, der sejler gennem stormvejr.
Den handler også om den særlige psykologi, der følger med langvarig singlehand-sejlads.
Når man sejler alene, er der ingen at diskutere beslutningerne med.
Ingen kan tage over, når man er udmattet.
Og når båden bliver ramt af et havari klokken tre om natten midt i Sydhavet, er der kun én person til at løse problemet.
Det gør Lewis’ beretning fascinerende, også mere end 50 år efter sejladsen.
En erfaren singlehand-sejler
David Lewis var heller ikke nogen tilfældig eventyrer, der pludselig besluttede sig for at sejle mod Antarktis.
Han havde allerede en lang række ekstreme sejladser bag sig og havde deltaget i den tidlige udvikling af moderne singlehand-sejlads.
Han havde blandt andet krydset Atlanterhavet alene og interesserede sig dybt for navigation.
En anden af hans store passioner var de traditionelle polynesiske navigationsmetoder.
Lewis gennemførte blandt andet en omkring 2.200 sømil lang sejlads fra Tahiti mod New Zealand uden moderne navigationsinstrumenter.
Han navigerede i stedet efter blandt andet stjerner, sol, bølger og naturens tegn.
Det arbejde førte senere til bogen We, the Navigators, der blev et vigtigt værk om traditionel navigation i Stillehavet.
Men Ice Bird er bogen for sejlere
For langturssejlere og mennesker med interesse for singlehand-sejlads er det dog Ice Bird, der står som den store fortælling.
Der er ingen luksus. Ingen moderne elektronik. Ingen vejrrouting, der fortæller skipperen, hvor næste lavtryk befinder sig.
Der er en lille sejlbåd, et menneske og et meget stort hav.
Meget er blevet lettere for oceansejlere siden David Lewis sejlede sydpå i 1972.
Bådene er hurtigere. Vejrudsigterne er bedre. Kommunikationen er revolutioneret, og en moderne sejler kan i princippet sidde midt på et ocean og følge vejrsystemerne på en skærm.
Men havet er stadig det samme.
En bog om mod – og måske også vanvid
Når man læser Ice Bird, er det svært ikke indimellem at spørge sig selv, om David Lewis var modig eller bare fuldstændig vanvittig.
Sandsynligvis var han lidt af begge dele. Det er samtidig det, der gør historien så stærk.
Lewis forsøgte noget, som meget få mennesker overhovedet ville overveje. Og han gjorde det i en båd på størrelse med mange danske familiesejlbåde.
David Lewis døde i 2002, 85 år gammel. Ice Bird eksisterer fortsat og er bevaret i Australien.
Bogen købes her hos ebay for 13,26 pund
Efter Ice Bird
David Lewis nåede Palmer Station på Antarktis den 29. januar 1973 efter en dramatisk sejlads fra Sydney, hvor Ice Bird var blevet kæntret to gange og alvorligt beskadiget i storme. Ifølge en senere beretning blev Lewis fundet bevidstløs i den delvist vandfyldte kahyt, mens båden lå hårdt medtaget i Arthur Harbor, skriver Palmer Station
På Palmer Station blev Ice Bird repareret med stor hjælp fra stationens folk. Der blev bygget en ny mast af forhåndenværende materialer, motoren blev repareret, og båden fik omfattende arbejde med tætning, maling og metaldele.
Lewis udsatte derefter sin videre sejlads og rejste væk fra Antarktis for vinteren. Pausen gav ham mulighed for at skaffe nye sejl, selvstyring og andet udstyr. I november 1973 vendte han tilbage til Palmer Station, hvor Ice Bird blev gjort helt klar igen.
Den 12. december fortsatte han forsøget på at sejle rundt om Antarktis. Han kom sikkert ud af de antarktiske farvande, men ved cirka 45 grader syd blev Ice Bird endnu en gang kæntret og mistede masten. Dermed måtte Lewis opgive forsøget på en jordomsejling omkring Antarktis. Han sluttede sejladsen i Cape Town den 20. marts 1974.
Senere fortsatte David Lewis sit arbejde med traditionel polynesisk navigation og deltog blandt andet i sejlads med den dobbeltskrogede kano Hokule'a fra Hawaii til Tahiti uden moderne navigationsinstrumenter.
Han vendte også tilbage til Antarktis flere gange. I 1983 overvintrede han i Prydz Bay med den 65 fod lange stålbåd Dick Smith Explorer, en ekspedition han senere beskrev i bogen Icebound in Antarctica.
David Lewis fortsatte med at sejle langt op i årene og døde i Australien i oktober 2002, 85 år gammel.
