Gå til hoved-indhold
Udstyr
quatix 8 Pro er udstyret med inReach-teknologi, som giver mulighed for tovejsbeskeder, stemmeopkald og SOS-funktioner via satellit og LTE.
Udstyr

Garmin nye quatix 8 Pro ur øger sikkerhed til søs med satellitforbindelse

Garmins nye quatix 8 Pro kombinerer klassiske marinefunktioner med satellit- og mobilforbindelse direkte fra håndleddet og skal ifølge producenten give større tryghed på vandet – også uden for mobilnetværk.

Af Troels Lykke |

Uret er udstyret med inReach-teknologi, som giver mulighed for tovejsbeskeder, stemmeopkald og SOS-funktioner via satellit og LTE.

Det betyder, at brugeren kan sende beskeder, dele position og tilkalde hjælp, selv når man befinder sig langt fra kysten. Garmin oplyser, at satellitdækningen rækker op til 50 sømil fra land, afhængigt af område og lokale forhold.

”Fra fiskeri til fitness, wakesurfing til vægtløftning, hjælper quatix 8 Pro med at holde sejlere forbundet gennem hele dagen – også når det ikke er praktisk eller muligt at tage en smartphone med,” siger Susan Lyman, vicepræsident for forbrugersalg og markedsføring hos Garmin.

Ifølge Garmin skal kombinationen af satellit- og mobilforbindelse øge sikkerheden om bord.

”Med satellit- og LTE-forbindelse på håndleddet kan sejlere føle sig mere trygge, fordi de kan holde kontakten med familie og venner eller få hjælp, hvis det er nødvendigt,” siger Susan Lyman.

Bådtilstand prioriterer marinefunktioner

En central nyhed er den såkaldte forbedrede bådtilstand. Når funktionen aktiveres, samler uret de maritime apps og funktioner i forgrunden.

Det giver hurtig adgang til blandt andet autopilot, trollingmotor og udvalgte båddata direkte fra urskiven. Når brugeren går i land, kan bådtilstanden slås fra, hvorefter uret igen prioriterer dagligdagsfunktioner som fitness, notifikationer og betaling.

Quatix 8 Pro er udstyret med en 1,4 tommer AMOLED-skærm, safirglas og en titaniumsramme. Kabinettet måler 47 mm, og Garmin oplyser en batteritid på op til 15 dage i smartwatch-tilstand.

Marinefunktioner og sundhed samlet i ét ur

Uret indeholder en række funktioner målrettet sejlads og motorbåd, herunder stemmestyring af kompatible Garmin-chartplottere, fjernbetjening af underholdning og belysning om bord samt integration med Force-trollingmotorer.

Derudover understøtter uret mere end 100 sports- og aktivitetsprofiler, døgnovervågning af sundhed og velvære samt Garmin Pay til kontaktløs betaling.

Quatix 8 Pro kommer til salg i Danmark den 16. januar 2026 via Garmins danske webshop. Den vejledende pris er 10.099 kroner. Brug af satellit- og LTE-funktioner kræver et aktivt abonnement, og dækningen varierer fra land til land.

content-loader
content-loader