Rockwool Racing SailGP-team klar i weekenden i Perth med Rindom
Den danske SailGP-båd ankommer til startlinjen i Australien fulde af selvtillid efter at have sluttet 2025-sæsonen ved at vinde den samlede sejr i sidste ræs i Abu Dhabi. 2025 var også sæsonen, hvor teamet for alvor havde vind i sejlene med en hastighedsrekord. Se live lørdag og søndag
PERTH. ROCKWOOL Racing åbner SailGP 2026-sæsonen denne weekend i Perth i Australien. Det er holdets første sejlads siden holdets SailGP-sejr i Abu Dhabi i november sidste år.
I SailGP 2026-sæsonen vil hele 13 hold stille op til premieren 'Down Under' ved Oracle Perth Sail Grand Prix den 17.-18. januar. Nicolai Sehested, styrmand hos ROCKWOOL Racing, udtaler:
"Vi er spændte på den nye sæson. At vinde i Abu Dhabi – og i den stil vi gjorde det – var stort og har skabt kæmpe motivation for holdet her i 2026-sæsonen. Ærligt talt så var sidste sæson den hårdeste hidtil. Så vi er lettede over, at den sluttede på bedste vis. Vi hviler dog ikke på laurbærrene. Vi forbedrer os hele tiden og arbejder hårdt på detaljerne, så vi er helt klar til den nye sæson – og til flere højdepunkter”.
SailGP’s hurtigste hold på vandet igen
ROCKWOOL Racing sluttede 2025-sæsonen (Sæson 5) på syvendepladsen samlet set på trods af at have modtaget strafpoint og misset et stævne på grund af bådskader under eventen i Los Angeles.
Pointtabet satte stort set en stopper for holdets ambitioner om at komme på podiet samlet set, men ROCKWOOL Racing samlede sig og leverede konsekvente præstationer. Udover den samlede sejr i Abu Dhabi i november var et højdepunkt at sætte sejlhastighedsrekord i august med hele 103,93 km/t.
"Vi har lært meget af sidste sæson: I SailGP er konsistens enormt vigtigt. Man kan ikke komme ud og svinge taktstokken ved hvert stævne, så vi er nu langt mere fokuserede på sæsonen som helhed og er lidt mere strategiske og rolige i vores tilgang”, siger Sehested, som tilføjer:
"Vi ved, at hvis vi kan godt komme ud af de kommende SailGP-events i Australien og New Zealand og stadig være med i opløbet, så er der fuld fart på i anden del af sæsonen. Vi skal bare være tålmodige og stole på processen".
Rindom er nu mor med datteren Summer
Det danske hold går ind i den nye sæson med en stort set uændret trup fra det hold, der vandt i Abu
Dhabi i november. Dog er der et markant, velkendt ansigt, som gør comeback: Olympisk mester og
nybagt mor Anne-Marie Rindom genforenes med holdet i Perth 10 uger efter fødslen af datteren Summer.
SailGP-turneringen vokser med endnu et hold denne sæson, da det svenske Artemis SailGP Team slutter sig til opstillingen. Derudover betyder vejrudsigten om kraftig vind i weekenden, at fans kan forvente drama under kapsejladsen, som kan opleves live på www.Sailgp.com/watch fra kl. 06:00 dansk tid.
"Det ser ud til, at det bliver en utrolig kapsejlads. Selv træningen i denne uge med 'Freo Doctor'-vinden, har været lige til grænsen med flere hold, der presser på for de gode positioner. Jeg forventer, det bliver det et vildt, must-watch første SailGP-event", slutter ROCKWOOL Racing-styrmand Nicolai Sehested.

nybagt mor Anne-Marie Rindom genforenes med holdet i Perth 10 uger efter fødslen af datteren Summer.


