Gå til hoved-indhold
Motorer
Sukker i benzintanken kan skabe mekaniske problemer for motoren og i værste tilfælde ødelægge hele motoren. Privatfoto

Tyve stjal sukker og hældte det i båds benzintank i Grønland

To personer er anholdt og sigtet for hærværk efter at have hældt sukker i benzintanken på en jolle i Qinngorput. En politihund fandt de mistænkte, efter de havde gemt sig ved havneområdet.

Af Troels Lykke |

Politiet blev mandag sendt ud til et muligt indbrud i nogle både ved havnen i Qinngorput i Grønland.

Det skulle dog vise sig at være at tale om noget lidt andet end et indbrud. 

Politiet fandt nemlig frem til, at to gerningspersoner havde stjålet sukker i en af dagligvareforretningerne i Qinngorput. 

- Derefter var de gået ned til jollerne for at hælde sukker i benzintanken på en båd, fortæller vagtchef ved Grønlands Politiet Aputsiaq Hansen til KNR

Sukkertyvene havde efterfølgende gemt sig. 

- Gerningspersonerne blev efterfølgende fundet af vores politihund, som fandt frem til, hvor de havde gemt sig i området omkring havnen. 

Sukker i benzintanken kan skabe mekaniske problemer for motoren og i værste tilfælde ødelægge hele motoren. 

Kilde. KNR

content-loader
content-loader