Risbjerg køber Renbåd og udvider med ny afdeling i Humlebæk
Ny afdeling i Humlebæk og overtagelsen af Renbåd skal styrke Risbjergs salg og service til bådejere i hele Danmark. Erhvervsmanden Martin Buch Thorborg, der hidtil har været investor i Renbåd, ser store muligheder i den nye konstellation. Morten Svenningsen er fortsat direktør i Renbåd.
Med overtagelsen samler Risbjerg salg og service i Them ved Silkeborg en stærkere og mere landsdækkende organisation. Den nye afdeling i Humlebæk skal stå for salg og service på Sjælland og samtidig give Risbjerg en markant stærkere tilstedeværelse på det sjællandske marked.
Renbåd fortsætter sine aktiviteter og skal blandt andet stå for polering, bundmaling, klargøring, løbende service og vinteropbevaring af både i hele landet.
Renbåd fortsætter med Morten Svenningsen i spidsen
Morten Svenningsen fortsætter som direktør for Renbåd og bliver en vigtig del af det fremtidige samarbejde og den videre udvikling af virksomhederne.
- Jeg glæder mig meget til at blive en del af Risbjerg. Vi ser store muligheder i samarbejdet og i at kombinere Renbåds erfaring og kompetencer inden for service og vedligeholdelse med Risbjergs aktiviteter og organisation. Sammen får vi mulighed for at tilbyde kunderne en endnu stærkere og mere komplet løsning, siger Morten Svenningsen, direktør for Renbåd.
Martin Thorborg ser muligheder for vækst
Martin Buch Thorborg, som hidtil har været investor i Renbåd, ser også gode perspektiver i den nye konstellation.
- Jeg er rigtig glad for, at Renbåd nu bliver en del af Risbjerg. Der er blevet arbejdet målrettet på at styrke og fokusere Renbåd, og med Morten og de centrale medarbejdere ombord er der et solidt fundament at bygge videre på. Renbåd står samtidig med en stærk teknologiplatform og nogle gode muligheder for at skalere forretningen yderligere. Som en del af Risbjerg får Renbåd adgang til betydelig brancheerfaring, kompetencer og synergier, som kan være med til at accelerere den videre udvikling. For mig er det derfor en rigtig god løsning for både Renbåd, medarbejderne og kunderne, og jeg glæder mig til at følge den videre rejse, siger Martin Buch Thorborg.
Skal tættere på bådejerne i hele landet
For ejer af Risbjerg, Mads Bygballe, handler overtagelsen især om at komme tættere på kunderne og kunne tilbyde en samlet løsning i hele Danmark.
- Jeg er rigtig glad for, at vi med overtagelsen af Renbåd kan tage endnu et vigtigt skridt i udviklingen af Risbjerg. Vores ambition er, at kunderne skal kunne købe deres båd hos os og samtidig få den opfølgende service, der følger med bådlivet – uanset om de befinder sig i Jylland eller på Sjælland. Med Renbåd og vores nye afdeling i Humlebæk kommer vi meget tættere på målet om at kunne servicere kunder i hele landet, siger Mads Bygballe, ejer af Risbjerg.
Også Jesper Kudsk, direktør for Risbjerg, ser store muligheder i den nye konstellation.
- Renbåd har stærke kompetencer og stor erfaring med den praktiske service omkring bådene. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Morten og resten af Renbåd-teamet. Vi får nogle kompetencer ind i organisationen, som passer rigtig godt sammen med Risbjergs eksisterende forretning, og som giver os mulighed for at tilbyde vores kunder endnu mere, siger Jesper Kudsk.
Fra bådkøb til vinterklargøring
Ambitionen er at gøre Risbjerg til en endnu stærkere samarbejdspartner for danske bådejere – fra rådgivning, køb og salg af båd til den løbende service, vedligeholdelse, klargøring og opbevaring.
Med aktiviteter i både Jylland og på Sjælland får Risbjerg en mere landsdækkende organisation og mulighed for at følge og servicere kunderne gennem hele deres bådliv.
Risbjerg har flere internationale bådmærker
Risbjerg arbejder med salg og rådgivning inden for både og yachts samt service til danske bådejere. Virksomheden er forhandler af en række internationalt anerkendte bådmærker, herunder Sea Ray, Beneteau, Wellcraft, Riva, Excess Catamarans, Pershing og Ferretti Yachts.
Med overtagelsen af Renbåd ApS og etableringen af den nye salgs- og serviceafdeling i Humlebæk styrker Risbjerg sin position og geografiske tilstedeværelse på det danske marked.
Renbåd fortsætter med service og vedligeholdelse
Renbåd har fokus på, at det skal være nemt at bestille og få udført professionel pleje, vedligeholdelse og klargøring af både.
Virksomheden hjælper bådejere med blandt andet polering, bundmaling, rengøring, klargøring, løbende service samt vinterklargøring og opbevaring.
Renbåd fortsætter under ledelse af direktør Morten Svenningsen og bliver med overtagelsen en del af Risbjergs ambition om at skabe en stærk, landsdækkende salgs- og serviceorganisation for danske bådejere.




