Kort Nyt
Danske farvande kan gå fra 39 til 250 dage med marine hedebølger om året
Havet omkring Danmark bliver markant varmere. Nye tal fra DMI viser, at farvandet mod slutningen af århundredet kan få omkring 250 dage om året med marine hedebølger – mere end seks gange så mange som i perioden 1981-2010. De 250 dage betyder dog ikke, at havet er ekstremt varmt.
Marine hedebølger kan blive en fast del af fremtidens danske havklima.
For første gang har DMI udvidet Klimaatlas med data for temperaturerne i danske farvande. Tallene viser både udviklingen ved havoverfladen og havbunden samt, hvor ofte marine hedebølger kan ramme.
I perioden 2041-2070 forventes havoverfladen i gennemsnit at være 1,2 grader varmere end i 1981-2010, hvis udledningen af drivhusgasser følger et mellemhøjt scenarie.
Samtidig ventes omkring 190 dage om året med marine hedebølger. Det er godt 430 procent flere end i referenceperioden.
– Det, vi i dag kalder en marin hedebølge, bliver langt mere almindeligt i fremtiden. Målt med dagens klima kan marine hedebølger derfor blive den nye normal i de danske farvande, siger klimaforsker Mark R. Payne fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI i en pressemeddelelse.
Fra 37 til 250 dage med hedebølge
Udviklingen bliver endnu tydeligere mod slutningen af århundredet.
I perioden 2071-2100 ventes havoverfladen i gennemsnit at være 1,6 grader varmere end i 1981-2010. DMI forventer samtidig omkring 250 dage om året med marine hedebølger.
Mere end 110 af dagene kan blive klassificeret som kraftige marine hedebølger.
Til sammenligning var der i perioden 1981-2010 gennemsnitligt 37 dage om året med marine hedebølger, hvoraf blot tre var kraftige.
Dermed kan der fremover blive flere dage med marine hedebølger end uden.
Ingen fast temperaturgrænse
En marin hedebølge defineres ikke ved en bestemt vandtemperatur.
Den opstår, når havtemperaturen mindst fem dage i træk ligger blandt de ti procent højeste temperaturer for det pågældende sted og tidspunkt på året.
Derfor kan en marin hedebølge også forekomme om vinteren.
– Havet reagerer langsommere end atmosfæren, men retningen er klar. Jo mere klimaet bliver varmet op, desto varmere bliver de danske farvande. Og desto flere dage vil have temperaturer, som vi i dag kalder marine hedebølger, siger Mark R. Payne.
Størst ændring mod Østersøen
Opvarmningen ventes i alle danske farvande, men ifølge DMI bliver ændringerne størst i Østersøområdet. I Nordsøen og Kattegat ventes udviklingen at være mindre markant.
De nye data er udviklet af DMI i samarbejde med det tyske Bundesamt für Seeschifffahrt und Hydrographie, BSH.
Klimaatlas viser fremover også gennemsnitlige, højeste og laveste temperaturer ved havoverfladen og bunden samt antallet af dage, hvor overfladevandet er over 20 grader.
– Temperaturen i havet har stor betydning for de marine økosystemer. Derfor er de nye data et vigtigt skridt mod at forstå, hvordan danske farvande kan se ud i et varmere klima, siger Mark R. Payne.
Fakta: Sådan skal de 250 dage forstås
DMI måler marine hedebølger i forhold til klimaet i perioden 1981-2010.
Grænsen afhænger af både sted og årstid. De 250 dage betyder derfor ikke, at havet nødvendigvis er ekstremt varmt efter fremtidens målestok, men at temperaturen ligger over det niveau, som i referenceperioden hørte til blandt de ti procent højeste.
Det, der i dag regnes for usædvanligt varmt havvand, kan dermed blive almindeligt i fremtidens danske farvande.
