Fyldt havn: Inderste båd skal acceptere både udenpå

Det er et velkendt problem i de danske lystbådehavne i højsæsonen. De almindelige gæstepladser er optaget, mens nye både fortsat ankommer.

En oplagt løsning er at lade bådene ligge på siden af hinanden, men indimellem bliver gæstende sejlere mødt af et nej fra besætningen på den inderste båd. Minbaad.dks redaktør har selv prøvet det i Bogense.

Det er imidlertid ikke nødvendigvis den inderste bådejer, der bestemmer.

Ifølge det gældende standardordensreglement for danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne skal bådejere acceptere udenpåliggende fartøjer, når det af pladshensyn er nødvendigt.

I punkt 2.12 på Retsinformation.dk står der:

- Bliver det af pladshensyn nødvendigt, at flere fartøjer ligger på siden af hinanden, skal de, som ligger nærmest bolværket, affinde sig med, at mandskabet fra de udenpå liggende fartøjer har fri og uhindret passage over dækket.

Det fremgår samtidig, at besætningen på de yderste både så vidt muligt skal passere over fordækket på de inderste både.

Havnen træffer afgørelsen

Bestemmelsen betyder dog ikke, at en gæstende sejler uden videre kan fortøje uden på en anden båd efter eget valg.

Det er havnemyndigheden, der fører tilsyn med ordenen i havnen og anviser, hvor bådene skal ligge. Gæstende fartøjer skal melde deres ankomst og flytte til en anden plads, hvis havnemyndigheden kræver det. Et påbud fra havnen skal efterkommes.

Det afgørende er derfor, om havnemyndigheden vurderer, at det af pladshensyn er nødvendigt at lade flere både ligge uden på hinanden. Gør havnen det, kan ejeren af den inderste båd ikke blot afvise den udenpåliggende båd med henvisning til privatliv, hund om bord eller frygt for ridser.

Standardordensreglementet er fortsat registreret som gældende på Retsinformation. Den enkelte havn skal samtidig have et individuelt ordensreglement, hvor lokale og særlige regler kan være beskrevet. Reglementet skal godkendes af Kystdirektoratet. 

Kræver hensyn fra begge både

Reglerne fritager ikke den yderste båd for ansvar. Fortøjninger og fendere skal passe til bådens størrelse, og fartøjet skal ligge, så det ikke beskadiger den inderste båd eller havnens anlæg.

Besætningen skal desuden tage hensyn, når den bevæger sig over den inderste båd. Passagen bør ske roligt og så vidt muligt over fordækket. Man bør ikke gå gennem cockpittet, kigge ned gennem luger eller opholde sig unødigt på den inderste båd.

Det er også almindelig god havneskik at spørge først, selv om havnen har anvist pladsen. Samtidig bør den inderste båd fortælle, hvornår den forventer at sejle, så fortøjningerne kan tilpasses, og unødige problemer undgås.

Men et høfligt spørgsmål er ikke det samme som, at den inderste bådejer har en ubetinget ret til at sige nej.

Havne kunne melde reglerne tydeligt ud

Problemet opstår især, når havnene ikke selv tager styringen. Hvis havnen accepterer udenpåliggende både, bør det fremgå tydeligt af skilte, havneguide og ordensreglement.

I den ideele verden burde havnefogeden bør også anvise, hvor mange både der forsvarligt kan ligge uden på hinanden.

Der kan være gode grunde til at afvise udenpåliggende både bestemte steder. Det kan være af hensyn til brandveje, redningsberedskab, sejlrendens bredde, vejret, bådenes størrelse eller risikoen for skader. Samtidig går det ikke at en 60 fods båd ligger sig udenpå en 25 fods båd. 

Men afgørelsen ligger hos havnemyndigheden – ikke alene hos den sejler, der tilfældigvis kom først og ligger inderst.