Gå til hoved-indhold
Udstyr
Udstyr

Elvstrøm SailWear viser nye sko og overshirt på boot

På standen ser vi en ny sejlersko, Rimini54, samt skjorten Medemblik 84 Overshirt – Windstopper Performance. Begge produkter har fokus på robusthed, bevægelsesfrihed og materialer med en historie. - Det er vores første sejlersko fra Elvstrøm SailWear, fortæller Andres Ørbæk Olesen.

Af Troels Lykke |

Rimini54-skoen er udviklet som en hybrid mellem klassisk sejlersko og hverdagsfodtøj. Den er produceret i Portugal og designet til både dækket og kajkanten.

- Skoen er lavet i Portugal. Det er en sejlersko, men lige så meget en sko til på land. Dele af skoen er lavet af ældre Elvstrøm Dacron-storsejl. Det er vores første sko vi udvikler, forklarer Andreas Ørbæk Olesen, da vi møder ham på messen.

Genbruget af sejl er ikke bare et stilgreb, men et bevidst valg. Elvstrøm SailWear har i flere år arbejdet med at give udtjente sejl nyt liv, og i Rimini54 bliver materialet en synlig del af skoens identitet. På boot sælges skoen til 125 euro, og den forventes snart at ramme det danske marked.

Skjorte til krydsfeltet mellem let jakke og skjorte

Samtidig lancerer brandet Medemblik 84 Overshirt – Windstopper Performance. En overshirt, der lægger sig i krydsfeltet mellem let jakke og skjorte og er bygget til omskiftelige forhold.

- Det er en go-to layer, når man vil have noget sporty og raffineret, men som er bygget til rigtige forhold, siger Andreas Ørbæk Olesen til minbaad.dk.

Overshirten til 1.100 kroner er fremstillet i et strækbart, teknisk materiale, der både er vind- og vandafvisende. Den integrerede windstopper-konstruktion er designet til at blokere kraftig kystvind og gør skjorten velegnet til både sejlads og hverdagsbrug. Lukningen er med trykknapper, og pasformen er ifølge producenten true to size.

Fakta: Medemblik 84 Overshirt – Windstopper Performance

  • Indbygget windstopper

  • Strækstof for øget bevægelsesfrihed

  • Trykknaplukning

  • 100 % polyester

  • Købes her

content-loader
content-loader