Flere efterladte bådvrag - lovpligtig ansvarsforsikring er løsningen

Gamle sejlbåde og motorbåde bliver med jævne mellemrum efterladt i havne, på oplagspladser eller langs kysterne. Nogle er sunket, andre er drevet på grund, mens enkelte tilsyneladende blot er blevet opgivet af ejeren.

Udviklingen bekymrer Marselisborg-sejleren Michael Sørensen, der mener, at der mangler politisk handling på området.

- Jeg bliver en smule trist, når jeg læser om disse efterladte vrag. Det er jo ikke ligefrem miljøvenlige materialer, en båd består af, siger Michael Sørensen til minbaad.dk.

Ældre fritidsbåde kan blandt andet indeholde glasfiber, maling, olie, brændstof, batterier og elektronik, som skal håndteres korrekt. Samtidig kan bjærgning, transport og ophugning blive en bekostelig opgave.

Regningen kan ende hos havnen

Minbaad.dk har de senere år beskrevet flere tilfælde, hvor både er blevet efterladt eller er drevet i land, uden at ejeren umiddelbart har meldt sig.

Også FLID – Foreningen af Lystbådehavne i Danmark – har beskæftiget sig med udfordringerne omkring efterladte både og vrag. For havnene kan situationen blive vanskelig, hvis ejeren ikke kan findes, eller hvis båden ikke længere har nogen reel økonomisk værdi.

- Der har været flere eksempler på efterladte vrag de seneste år. Men der kommer ikke så meget frem om løsninger, siger Michael Sørensen.

Han efterlyser derfor en ordning, hvor ansvaret følger båden og dens ejer – også når båden er udtjent.

Vil kræve forsikring på alle både

I dag gælder kravet om lovpligtig ansvarsforsikring ikke generelt for alle danske sejlbåde og motorbåde.

Michael Sørensen foreslår, at forsikringspligten udvides, så alle fritidsbåde bliver omfattet. Forsikringen skal efter hans opfattelse kunne bruges til at betale for fjernelse og miljømæssigt forsvarlig bortskaffelse af et vrag.

- Umiddelbart tænker jeg ikke, at det kan være så svært at gennemtvinge en ansvarsforsikring på alle både og ikke kun speedbåde. Forsikringen kunne benyttes til fjernelse af vrag med miljøet som argument, siger han.

Han erkender, at en forsikringsordning kan blive forsøgt misbrugt af ejere, som ønsker at slippe af med en værdiløs båd. Men det problem bør ifølge ham håndteres mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren.

- Hvis nogen udnytter ordningen, bliver det en sag mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren. Det bør ikke være havnen, kommunen eller samfundet, der står tilbage med regningen, siger Michael Sørensen.

Vil have sagen ind på Christiansborg

Michael Sørensen peger også på, at danske sejlere selv kan forsøge at sætte problemet på den politiske dagsorden.

Et borgerforslag om lovpligtig ansvarsforsikring, registrering af fritidsbåde og finansiering af fjernelse af bådvrag kan efter hans opfattelse være en vej til at få Folketinget til at behandle spørgsmålet.

- Måske skal vi sejlere gå sammen og lave et borgerforslag til Folketinget. Der er behov for en løsning, og den kommer tilsyneladende ikke af sig selv, siger han.

Et borgerforslag skal samle 50.000 støtter, før det kan fremsættes som et beslutningsforslag og behandles i Folketinget.

Skrognummer kan bruges til identifikation

En anden del af løsningen kan være et egentligt register over fritidsbåde og deres ejere.

Nyere fritidsbåde er forsynet med et identifikationsnummer i skroget. Nummeret blev tidligere almindeligvis kaldt HIN – Hull Identification Number – mens betegnelsen WIN – Watercraft Identification Number – også anvendes.

Systemet fungerer grundlæggende som stelnummeret på en bil og kan blandt andet identificere producenten og den enkelte båd.

- Derfor bør nummeret også kunne bruges til at finde frem til den senest registrerede ejer, siger Michael Sørensen.

Han ønsker ikke nødvendigvis store registreringsnumre på siden af alle danske fritidsbåde, som det kendes fra visse andre lande. Men han mener, at skrognummeret bør kobles til et centralt ejerregister.

- Vi behøver ikke kopiere de lande, der forlanger 40 centimeter høje bogstaver hen langs siden på båden. Men der bør laves en løsning, så ejeren kan identificeres, siger han.

Et register vil ikke løse problemet med alle ældre både, fordi mange fartøjer fra før EU-reglernes indførelse ikke har et moderne identifikationsnummer. Men for nyere både kan systemet gøre det væsentligt sværere at efterlade et vrag og samtidig løbe fra ansvaret.