Kun 17 procent af oppustelige redningsvestene var korrekt serviceret

Da Søren Simonsen, helt frivilligt, sidste år gennemgik 228 oppustelige redningsveste i Lynæs Sejl- og Kajakklub, afslørede kontrollen et markant sikkerhedsproblem blandt danske fritidssejlere.

Resultaterne blev efterfølgende præsenteret på SejlSikkerts årlige weekend for instruktører, hvor der var fokus på efteruddannelse, erfaringsudveksling og nye initiativer.

Her fremlagde Søren Simonsen sit projekt og de statistikker, han havde udarbejdet over de fejltyper, han havde fundet på vestene.

– Efter mødet blev det obligatorisk for SejlSikkerts instruktører at registrere og indrapportere resultaterne af deres vestetjek, når de besøger sejlklubber og havne rundt om i landet, forklarer Søren Simonsen.

Instruktørerne registrerer blandt andet antallet af kontrollerede veste, hvor mange der er korrekt servicerede, hvor mange der har mangelfuld service, og hvor mange der må kasseres.

Automatisk udløser skal kontrolleres

En korrekt serviceret redningsvest kræver mere end blot et hurtigt kig.

Den automatiske udløser skal kontrolleres ved at aflæse udløbsdatoen, så man sikrer sig, at vesten fortsat vil fungere ved kontakt med vand. Den automatiske udløser har typisk en levetid på tre til fire år.

Hvis en vest har hængt længe på lager eller i en butik, kan udløseren allerede have mistet en del af sin levetid, når vesten købes. Derfor anbefales et årligt eftersyn.

Samtidig skal CO₂-flasken kontrolleres. Flasken afmonteres og vejes for at sikre, at den stadig indeholder den korrekte mængde gas.

Hvis vægten er korrekt, kan flasken monteres igen. Er flasken derimod angrebet af korrosion, så mærkninger og vægt ikke længere kan aflæses, skal den udskiftes.

Selve flasken kan ofte holde lige så længe som vesten, typisk mellem 10 og 15 år.

Mangelfuldt servicerede veste dækker over fejl på disse vitale komponenter.

Moderne veste giver bedre komfort

Når en vest kasseres, skyldes det ofte høj alder eller omfattende slitage.

Søren Simonsen peger samtidig på, at udviklingen af redningsveste har været markant de seneste år.

Pasformen er blevet væsentligt forbedret, og der findes i dag modeller til forskellige kropsbygninger og anvendelser.

Nogle veste er korte og kompakte med skridtgjord til personer med kort overkrop. Andre er V-formede for at give større bevægelsesfrihed, mens nogle modeller har større opdrift og volumen.

En almindelig oppustelig redningsvest er typisk godkendt med 150 Newton opdrift, svarende til cirka 15 kilo løftekraft, men fås også med op til 300 Newton til eksempelvis sejlere, der benytter flydedragt.

– Hvis pasform og komfort er optimal, tager man vesten på i alt slags vejr. Så bliver den ikke lagt til side på de gode sommerdage, fordi den gnaver i nakken eller føles klodset, forklarer Søren Simonsen.

83 procent havde fejl eller mangler

På Havnens Dag i Lynæs den 14. juni havde Søren Simonsen fået stillet en demonstrations-redningsflåde og oppustelige redningsveste til rådighed af Viking Life-Saving Equipment i Esbjerg.

Her kunne besøgende få demonstreret korrekt brug af sikkerhedsudstyret, samtidig med at deres egne veste blev gennemgået.

I alt blev 35 veste kontrolleret:

• 6 veste var korrekt servicerede (17 procent)

• 24 veste havde mangelfuld service (69 procent)

• 5 veste blev kasseret med ejernes accept (14 procent)

Resultatet betyder, at hele 83 procent af de kontrollerede veste havde fejl eller mangler.

Samtidig bragte de nye registreringer SejlSikkerts samlede datasæt op på mere end 500 kontrollerede redningsveste på landsplan.

Sejlerne ved det godt

Ifølge Søren Simonsen var det mest bemærkelsesværdige, at de fleste ejere godt vidste, at deres vest burde have været kontrolleret eller serviceret.

– Næsten alle sejlere med fejlbehæftede veste vidste godt, at de burde have handlet på vestens alder eller funktion. De ved, at vesten skal tjekkes og serviceres, men mange får det ikke gjort og tager i stedet chancen, siger han.

Derfor er der fortsat behov for mere information, flere sikkerhedstjek og større fokus på faktisk handling blandt sejlerne.

Det er særligt vigtigt, fordi de fleste drukneulykker blandt fritidssejlere sker uden redningsvest – ofte i relativt let vind på mellem 0 og 6 m/s.

– Liv kunne måske være blevet reddet, hvis redningsvesten havde været på, siger Søren Simonsen.

Han roser samtidig SejlSikkerts instruktører for deres indsats.

– SejlSikkert-instruktørerne gør et kæmpe arbejde for at styrke sikkerheden blandt danske sejlere. Det er meget prisværdigt.