Fem forbedringer, der løfter din sejlbåd mærkbart
Foråret er over os. Det er nu sejladsen endelig starter og måske vil du opgradere din båd fa nye liner til smartere energiløsninger, moderne rullesystemer, ny sprayhood og hynder: Enkle opgraderinger, der gør sejladsen lettere, mere effektiv og langt mere komfortabel.
Der findes næppe noget mere trist end slidt tovværk. Friske liner gør en mærkbar forskel, uanset om det gælder fortøjninger, skøder, fald eller trimliner.
Om du vælger en budgetløsning eller går all-in, er op til dig. Egenskaber som stræk og vægt kan hurtigt drive prisen op. En god tommelfingerregel er at matche linerne med sejlene: Dacron-sejl har sjældent gavn af hightech-liner, mens nyere og mere avancerede sejl kan retfærdiggøre opgraderingen, fortæller skippo.se
At udskifte et fald om året er til at overse økonomisk – og kan samtidig åbne døren til at lære splejsning.
Lad solen gøre arbejdet
Sejler du meget på tur, og ender køleboksen med at afhænge af motoren, er det værd at se på solpaneler.
Installation er ofte et kompromis. Ideelt placeres panelerne fri af skygge fra sejl og bom, men på mindre både er pladsen begrænset. Fleksible eller foldbare paneler kan være en praktisk løsning, som kan flyttes efter solen.
Vælg med omtanke: Regulatoren skal passe til anlægget, og kvaliteten varierer. Ikke alle foldbare løsninger lever op til markedsføringen.
Gør sejladsen nemmere
Nye sejl er den oplagte – men dyre – opgradering. Et alternativ er at se på rulle- og rullesejlsystemer.
Udviklingen de seneste 15 år har været markant. Moderne systemer er mere driftssikre og bedre integreret med sejlene. Selv hvis du allerede har rulleforstag, kan der være gevinster ved at opgradere – eksempelvis med et rulbart forsejl til let vind, som gør det lettere at få besætningen med.
Bonus: Ny sprayhood og hynder
En ny sprayhood løfter både komfort og indtryk. Det forlænger sæsonen, giver læ i dårligt vejr og gør opholdet ombord mere behageligt.
Det er ikke den billigste investering, men en af dem, der mærkes tydeligst i praksis. Selv har minbaad.dk fået ny sprayhood og kaleche fra Schulz Kalecher i Kolding til en Shipman 28. En pris på 35.000 kr. inklusiv opmåling.
Ny opmålte hynder, der tåler vand, i cockpittet kan også løfte en del og øge komforten og være med til at gøre at båden føles størrer. Tykke hynder om læ, som gør det bedre at sove er også et kæmpe hit for alle sejlere.






