Gå til hoved-indhold
Udstyr
LeanSails blev startet under corona med en ambition om at gøre det enklere og mere effektivt at købe nye sejl. PR-foto

Dansk sejlkoncept LeanSails udvider til Sverige og Norge

Efter nogle år på det danske marked tager LeanSails i Helsingør nu springet ud i Europa. Sverige bliver det første nye marked, kort efter følger Finland, og ambitionen er derefter at rulle LeanSails ud i resten af EU. LeanSails til turbåde startede under corona.

Af Troels Lykke |

Ekspansionen sker i samarbejde med lokale OneSails-lofter, så LeanSails i Helsingør kan kombinere en effektiv digital salgsplatform og konkurrencedygtige priser med lokal rådgivning, opmåling og service fra professionelle sejlmagere, lyder det i en pressemeddelelse.

LeanSails blev startet under corona med en ambition om at gøre det enklere og mere effektivt at købe nye sejl. Konceptet bygger på Lean-filosofien: at fjerne unødvendige omkostninger og processer og i stedet bruge ressourcerne dér, hvor de skaber værdi for sejleren.

Målet er enkelt: mest muligt sejl for pengene.

”Vi har bevist konceptet i Danmark, og nu er vi klar til næste skridt. Sverige bliver vores første marked uden for Danmark, efterfulgt af Finland. Samarbejdet med de lokale OneSails-lofter gør det muligt at skalere konceptet videre ud i Europa og samtidig bevare den lokale faglighed og service,” siger Mads Christensen fra LeanSails.

Efter EU er det planen at LeanSails kommer videre ud, startende med et af de godt 50 lande OneSails er repræsenteret i.

www.leansails.com

content-loader
content-loader