Gå til hoved-indhold
Tur
I 2024 købte Mathias Vestergaard sejlskibet Ønske sammen med Lucas. Her vises et arkivfoto fra Bahamas. Foto: Troels Lykke

Mors-sejler fandt ikke roen i Caribien - se flot tv-serie 'Farvel, kedelige liv'

Den 24-årige skipper Mathias Vestergaard fra Mors befinder sig i New York – langt fra Caribiens strande, hvor han i december 2024 gik i land efter at have krydset Atlanterhavet. I starten af marts skal han og Lucas krydse Stillehavet, fortæller TV 2 Nord.

Af Troels Lykke |

Jeg taler med ham via WhatsApp. I baggrunden høres storbyen. Han lyder rolig, fortæller TV2 Nords journalist.

Sammen med sin bedste ven Lucas og syv danske gaster sejlede han 3.000 sømil fra Gran Canaria til Barbados. Overfarten tog 20 dage og to timer og blev fulgt i tv-serien Farvel, kedelige liv.

- Da vi sejlede ind i bugten og kunne lugte land, gik det op for én, hvad man havde gjort. Og så blev man virkelig lykkelig, fortæller Mathias.

Lykken blev dog ikke til den ro, han havde forestillet sig.

- Vi havde en idé om, at alt skulle være romantisk i Caribien. At græsset var grønnere. Det fandt vi hurtigt ud af, at det ikke er, siger han.

Nu på egne præmisser

I stedet fortsatte et travlt liv – nu på egne præmisser.

- Vi har haft travlt, men med ting, vi selv vælger. Vi kan ikke sidde stille.

Opgøret med et traditionelt liv begyndte for Mathias på Skoleskibet Danmark. Siden arbejdede han som skipper i Polynesien, inden han i 2024 købte sejlskibet Ønske sammen med Lucas.

Da TV 2 Nord taler med Mathias Vestergaard  ligger båden i Panama. Mathias er på vej hjem til Danmark på et kort julebesøg, inden næste etape venter.

Krydser Stillehavet til marts

I starten af marts skal han og Lucas krydse Stillehavet.

- Det er en større og mere teknisk tur, siger han.

Roen fandt han ikke i Caribien. Men tvivlen er heller ikke til stede.

 - Selvom det kan være hårdt, så nyder jeg det. Det føles nogle gange som at leve i en eventyrverden, siger Mathias Vestergaard.

Se tv-serien med Mathias på TV 2 Nords hjemmeside.

Kilde. TV 2 Nord

content-loader
content-loader