Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Trimmer Mikkel Røssberg og Gram-Hansen surfer her afsted udfor Palma de Mallorca på Mills45.

Gram-Hansen og Røssberg fører tysk team til sejr på Mallorca

Dansk taktiker, prof-sejler Jes Gram-Hansen, havde en hovedrolle da den tjekkede Mills45, HT Sailing Team, strøg til tops ved Trofeo Princesa Sofía i frisk vind og krævende op-ned sejladser.

Af Troels Lykke |

- Det var et stævne med rigtig gode forhold. Frisk vind og rene op-ned baner, hvor det handler om at ramme starterne og holde båden i fart hele vejen rundt, forklarer Jes Gram-Hansen til minbaad.dk.

Holdet er ikke nyt for den danske taktiker. Tværtimod bygger det på flere års samarbejde og internationale topresultater.

- Det er med det tyske HT Sailing Team, som jeg vandt VM med i 2021 og EM i 2022. Vi kender hinanden godt, og det gør en stor forskel, når det spidser til, siger Gram-Hansen.

Mills45’eren blev styret af den tyske ejer, mens resten af besætningen primært består af sejlere fra HT Sailing Club. Der deltog 12 både i ORC-feltet på Mallorca.

Ombord var også danske trimmer Mikkel Røssberg, der som Gram-Hansen også har erfaring fra America’s Cup.

Kombination af Cape31 og ORC

HT Sailing Team opererer i dag på to platforme – den større Mills45 til ORC-sejlads og en Cape31 til mere intense, kortere stævner.

- Holdet har også en Cape31, så vi sejler en blanding af Cape31-stævner og ORC med Mills45, siger Gram-Hansen.

Se resultat fra stævnet

content-loader
content-loader