RC44 succes var med danske North Sails
Forleden vandt en RC44er i Dubai, hvor Kirketerp, Sparvath og Plinius var gaster. Og sejlene var også danske, designet af Henrik Søderlund. Se også video.
Vi har i dag været hos North Sails i Allerød - og vi fik en ny oplysning.
Seneste RC44-succes er nemlig dansk, udover at der var danske gaster om bord på RC44eren No Way Back, hvor taktikkeren er Ray Davies.
Henrik Søderlund, chefdesigner fra North Sails, var nemlig i Dubai, hvor han sørgede for, at sejlene virkede som de skulle.
"Sejlene er produceret her på loftet i Allerød og det viser, at kaster vi os over en klasse så gør vi det godt, og No Way Back kunne sejle sig ud af problemerne. North Sails har besluttet sig for at gøre noget ved RC44-klassen og derfor har de fleste vores sejl på," siger North Sails danske direktør Lars Ive i dag til minbaad.dk
Fremgang i år med One Design
North Sails har i øvrigt oplevet fremgang i 2009 på salget af One Design sejl.
"Der har vi set en vækst i år," siger sælger og marketingchef Rasmus Winston.
RC44 start i Dubai.