Gå til hoved-indhold
Høgh-Christensen i QingdaoKapsejlads
Det koster at få medaljer - også økonomisk. Nu må kulturministeren til lommerne, mener vi. Foto: Troels Lykke

Undersøgelse: OL-atleter mangler penge

Danske topatleter i svømning, cykling, badminton, sejlsport og roning slider rigtigt hårdt i det økonomisk. Så hårdt, at det går ud over deres sportslige udvikling. Det er hovedkonklusionerne i Team Danmarks spørgeskemaundersøgelse af de danske medaljekandidaters vilkår.

Af Troels Lykke |

Thomas Laybourn, nykåret verdensmester i badminton, er én af de danske topatleter i Team Danmarks undersøgelse:

”Jeg har kæmpet i mange år for at få hverdagen til at hænge sammen. Som 23-årig måtte jeg flytte hjem til mine forældre igen og sælge bilen, det var jeg simpelthen nødt til, hvis jeg ville forfølge mine sportslige målsætninger. I dag er jeg rigtigt glad for, at jeg valgte at fortsætte elitekarrieren, men det var da ikke noget nemt valg. Mine konkurrenter fra Østen forstår slet ikke, at de allerbedste danske talenter og spillere kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen, som vi gør,” siger Thomas Laybourn.

Måtte stoppe karriere

Letvægtsroeren Mads Kruse-Andersen stoppede sin egen ro-karriere efter OL-guldet i Beijing. Han har gennem sine mere end 10 år på toppen, set alt for mange eksempler på atleter, der springer fra når de økonomiske udfordringer bliver for store:

”Undersøgelsen sætter en tyk streg under, at de økonomiske forhold for Danmarks bedste atleter halter bagefter i forhold til vores internationale konkurrenter. Jeg oplever, at rigtig mange atleter er så hårdt pressede økonomisk, at de stopper karrieren for tidligt, og dygtige talenter med internationalt potentiale vælger at gå andre veje uden for idrætten. Og det er jo desværre uholdbart, hvis et lille land som Danmark skal være med i kampen om medaljerne fremover,” siger OL-vinderen, der i dag arbejder i et privat konsulentfirma og sidder med Aktivkomitéen, der er atleternes talerør.

Ifølge undersøgelsen har 45 % af atleterne under 2.000 kr. om måneden at leve for, når de faste udgifter er betalt. Derfor bliver det lån og en håndsrækning fra familien, der holder liv i sportskarrieren. Atleterne har et nuanceret kendskab til deres internationale konkurrenters vilkår fra deres mange konkurrencer og træningslejre. Og hele 94 % af atleterne vurderer, at deres internationale konkurrenter har bedre eller markant bedre økonomiske vilkår.

Joachim B. Olsen har som formand for Danske Elitesportsudøveres Forening været med til at sætte undersøgelsen i gang.

Fokus fra sporten

Han fremhæver, at fleksible arbejdspladser og et mere fleksibelt uddannelsessystem ligeledes er to områder, hvor der er klare forbedringspotentialer, da hele 71 % af atleterne bekymrer sig om deres jobmæssige fremtid:

”Det tager fokus fra sporten. Atleterne er tydeligt bekymrede for deres fremtidige jobmæssige muligheder, og de oplever, at deres internationale konkurrenter i mange tilfælde har andre og mere fleksible muligheder. Som det tyske kajaklandshold, hvor en stor del arbejder eller uddanner sig på fleksible vilkår i det offentlige – eller de italienske top-roere, som har lignende ordninger i søværnet og i politiet,” siger Joachim B. Olsen.

Og ifølge undersøgelsen er det langt fra nemt at få sport på topplan og karriere til at hænge sammen. 89 % af atleterne vurderer, at det ikke er nemt at kombinere job og elitesport. Og 50 % af de atleter med et job, der skal passes samtidigt med sporten, mener, at det påvirker deres sportslige udvikling i negativ retning.

Team Danmarks afdækning af atleternes vilkår supplerer den rapport fra Rambøll, som Kulturministeriet offentliggjorde i går. Rambølls rapport, der sammenligner dansk eliteidræt med udvalgte andre lande, fremhæver også atleternes udfordringer i forhold til økonomi, job og uddannelse som et centralt område.

Team Danmark: Vi skal skabe bedre forhold

Med sammenfaldende konklusioner på et så centralt område, håber Team Danmarks direktør Michael Andersen, at der nu for alvor bliver sat fokus på atleternes udfordringer – og at der bliver skabt løsninger, der kan forbedre atleternes dagligdagsvilkår:

”De vilkår vi kan tilbyde landets allerbedste atleter i øjeblikket – ikke mindst i forhold til deres personlige økonomi – er alt andet end gode nok. Danmark kan ikke være tjent med, at medaljerne bliver vundet på lån og familiens velvilje, og at hovedparten af atleterne har mere end svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen. Vi skal have skabt bedre vilkår for atleterne i de ikke-kommercielle idrætsgrene, ellers er jeg bange for, at vi ødelægger mulighederne for toppræstationer i en række af de danske paradediscipliner i fremtiden,” siger Michael Andersen.
 

content-loader
content-loader
content-loader