Dansk elitesejlsport vader i penge

Rambøl-rapport:

Dansk sejlsport har stolte traditioner på eliteområdet. Sejlsport har udviklet sig fra at være en meget individuelt baseret idrætsgren, uden tradition for lønnede trænere og uden en overordnet styring, til en organisation, der arbejder hen imod et professionelt setup med en bred satsning i forhold til antal udøvere og bådklasser.

Sejlsport har tradition for at hente OL-medaljer til Danmark. Dansk sejlsport har stolte traditioner på eliteområdet.

Sejlsport har udviklet sig fra at være en meget individuelt baseret idrætsgren, uden tradition for lønnede trænere og uden en overordnet styring, til en organisation, der arbejder hen imod et professionelt setup med en bred satsning i forhold til antal udøvere og bådklasser.

Sejlsport har tradition for at hente OL-medaljer til Danmark.
Ifølge forbundet er der i dag langt større spredning i de nationer, der vinder medaljer, hvilket er en udvikling, som er kulmineret i perioden 2000- 2008.

Penge på trænere

Forbundet udtaler, at ”man har professionaliseret organisationerne og fået øjnene op for værdien af professionelle trænere”.

Finansieringen af elitesejlsport skiller sig ud fra den traditionelle eliteøkonomi ved at sejlsport, som en af de få individuelle idrætsgrene, kan generere relativt store sponsorindtægter. Det skal dog samtidig bemærkes, at idrætsgrene er omkostningstunge; bl.a. i form af dyre både, dyr transport til stævner og et højt lønniveau.

Forbundet har ikke etableret et elitecenter, men ni kraftcentre. Ingen af disse centre er godkendte Team Danmark-kraftcentre.
Tabel 7-9 Data for sejlsport i Danmark SEJLSPORT DANMARK 2009 Antal medlemmer 59.34860
Udøvere verdensklasse 1

Udøvere elite 12
Udøvere talent-elite
28 Resultatudvikling 2001-2004 Positiv
Udv. i økonomisk ramme 2001-2004
Positiv Resultatudvikling 2005-2008 Negativ
Udv. i økonomisk ramme 2005-2008
Positiv
59 Kilde: www.swimmingnz.org.nz//uploads/files/Final_DB_Report_30_June_2009.pdf fritidssvømmere opgjort til over en million.
60 Kilde: DIF
64

7.3.1 Resultater og økonomi for sejlsport
Resultaterne for sejlsport ved OL og VM, og elitesejlsports økonomiske ramme for analysens seks lande, har udviklet sig som følger:
Figur 7-3 Resultatudvikling i sejlsport, Top-8 resultatpoint ved VM og OL61
Figur 7-4 Udviklingen af elitesejlsports økonomiske ramme i mio. kr. (faste priser)

61 I årene 2001, 2002, 2005 og 2006 er der ikke afholdt OL eller VM. Dansk Sejlunion har selv udarbejdet en metode til sammenligning af lande baseret på EM, VM og OL.

I denne ligger Danmark på en tiendeplads i verden. En lang række lande, herunder Sverige, Norge og Finland er dog ikke langt efter resultatmæssigt. Metoden er ny og indeholder derfor ikke historiske data fra før 2007.

Derudover deltager New Zealand ikke i EM. Af disse grunde er sammenligningen afgrænset til OL og VM. Dette giver relativt få konkurrencer i opgø-relsen, men er det eneste niveau, hvor de seks lande kan inddrages.
65

Figur 7-3 og Figur 7-4 viser:
- Resultatmæssigt er New Zealand gået fra en position som den førende af de seks lande til først igen i 2007 og 2008 at være blandt de førende sammen med Sverige.

Sverige har haft en fremgang i resultaterne set over hele perioden.
Norge derimod har oplevet en nedgang i resultater. Fra i 2000-2004 at klare sig på niveau med Danmark til ikke at have nogen resultater i 2005-2008.
I modsætning til Norge, er Schweiz gået fra ikke at have nogen resultater i 2000-2003 til i 2004 og 2008 at opnå resultatpoint.

Danmark og Finland har begge gennem perioden leveret resultater, dog med faldende resultater fra 2004 til 2008.
- Udviklingen af den økonomiske ramme for de enkelte lande har været forskellig.

Stigende økonomisk ramme for sejlerne

Dansk elitesejlsport har fået en stigende økonomisk ramme og har det største budget i 2008, mens det norske budget er faldet fra at være det største til at være det næstlave-ste, lige over Finland. Finlands budget har været stabilt lavt gennem perioden.

Sverige og Schweiz har begge haft stabile budgetter, mens New Zealand er gået fra at have det mindste budget, til at have det næsthøjeste.
Danmark

 Finansieringen af den danske elitesatsning er steget. Team Danmarks økonomiske ram-me er steget i perioden 2000 til 2008, og forbundets egenfinansiering er ifølge forbundets udsagn steget markant bl.a. på baggrund af øgede sponsormidler

 Forbundet har udarbejdet en strategi for elitearbejdet, som der er politisk opbakning til. Med undtagelse af et par klubber er elite- og talentarbejdet yderst begrænset i klubregi

 De internationale topresultater har været nedadgående, jvnf. Figur 7-3.
Forbundets egne vurderinger i forhold til fastholdelse/forbedring af resultater:

 Fokusering på talentudvikling. Forbundet udtaler, at der dygtige sejlere skal udvikle flere kompetencer tidligere i karrieren

 Fokus på strategiske tilgange

 Fokusering på yderligere udvikling af trænerkompetencer. Best practice: Hvordan udnyt-tes tiden bedst på vandet?

 Fokus på at skabe grundlag for, at de bedste og mest talentfulde sejlere kan gives en lønkompensation, der kan motivere til forlængelse af karrieren samt sikre den nødvendi-ge tid
Forbundet vurderer, at en målsætning om at være blandt de 10 bedste nationer i verden i sejlsport forudsætter et budget på 20 mio. kr.

Analysens øvrige lande

Sverige:

I Sverige vurderer forbundet, at udviklingen er positiv. I 2008 blev der er etableret et elitecenter i Gøteborg i samarbejde med den lokale sejlklub og forbundet.

Elitecentret og forbundet har udviklet et fuldt program med stort fokus på trænerdelen, da der ikke som i andre idrætsgrene har været tradition for at satse på trænere.

I elitecentret er etableret et miljø, hvor udøverne i høj grad har været med til at definere rammerne, og hvor udøvere på alle niveauer i fødekæden kan træne. Målet er, at kultur og viden spreder sig til de øvrige klasser. Fokus er på 470-jollen og La-ser.
66

Tabel 7-10 Data for sejlsport i Sverige. SEJLSPORT SVERIGE 2009 Antal medlemmer 40.00062
Udøvere verdensklasse
4 Udøvere elite 3
Udøvere talent-elite
20 Resultatudvikling 2001-2004 Positiv
Udv. i økonomisk ramme 2001-2004
Stabil Resultatudvikling 2005-2008 Stabil
Udv. i økonomisk ramme 2005-2008
Stabil

Norge

I Norge er sejlsport de seks idrætsgrene, som Olympiatoppen primært satser på. Der er indgået aftale om, at støtten primært gives til to både; Star og Laser. Behovet for ekspertbistand vurde-res fra forbundets side til at være stort. Støtten skal ses i lyset af, at sejlsport er en af de få idrætsgrene, som har relativt gode sponsorindtægter.

Et udviklingsteam i forbundsregi med to trænere har ansvaret for elitearbejdet. Forbundet har gennemlevet en økonomisk nedtur fra 2007, hvilket betød nedskæringer også i støtten til internationale konkurrencer og træning i ud-landet. Norge har ikke et elitecenter, men aktiviteterne er centreret omkring Oslo.

Tabel 7-11 Data for sejlsport i Norge. SEJLSPORT NORGE 2009 Antal medlemmer 25.00063
Udøvere verdensklasse
3 Udøvere elite 0
Udøvere talent-elite
30 Resultatudvikling 2001-2004 Positiv
Udv. i økonomisk ramme 2001-2004
Negativ Resultatudvikling 2005-2008 Ingen resultater
Udv. i økonomisk ramme 2005-2008
Negativ

Finland

I Finland er sejlsport én af de idrætsgrene, der modtager flest støttekroner fra den finske olympi-ske komité, om end denne støtte, i forhold til analysens øvrige lande, er beskeden (ca. 1 mio. kr. i 2009). Støtten gives primært til coaching og talentudvikling. Det vurderes fra forbundets side, at sejlsport har et resultatperspektiv. Forbundet oplever et godt samarbejde med den nationale eliteidrætsorganisation hvad angår udviklingen af et elite setup, men har store udfordringer i for-hold til at få sejlklubberne til at fokusere på elitearbejdet.

Tabel 7-12 Data for sejlsport i Finland. SEJLSPORT FINLAND 2009 Antal medlemmer 32.00064
Udøvere verdensklasse
1 Udøvere elite 6
Udøvere talent-elite8

Resultatudvikling 2001-2004 Positiv
Udv. i økonomisk ramme 2001-2004
Negativ Resultatudvikling 2005-2008 Negativ
Udv. i økonomisk ramme 2005-2008
Stabil

Schweiz

I Schweiz har der været store satsninger på Americas Cup, men da de store yachting teams er professionelle og bemandes internationalt, har det kun marginal betydning for elitearbejdet rettet mod de olympiske bådklasser. Resultaterne her har, ifølge forbundet, været både stabile og til-fredsstillende. Forbundet har for nyligt etableret et aldersrelateret træningskoncept baseret på Swiss Olympics' koncept. Forbundet oplever en udfordring med at indhente professionelle træne-
62 Kilde: Interview forbund. Inkl. antal passive medlemmer er medlemstallet 130.000.

63 Kilde: www.seiling.no/seiler/Documents/Handlingsplan.pdf 2005-opgørelse.
64 Kilde: Interview forbund, der opererer internationalt og på høje lønvilkår. Derudover opleves adgangen til træningsfaci-liteter som en udfordring.
Tabel 7-13 Data for sejlsport i Schweiz SEJLSPORT SCHWEIZ 2009 Antal medlemmer 20.00065
Udøvere verdensklasse3

Udøvere elite 9
Udøvere talent-elite
4/33* Resultatudvikling 2001-2004 Positiv
Udv. i økonomisk ramme 2001-2004
Positiv Resultatudvikling 2005-2008 Stabil
Udv. i økonomisk ramme 2005-2008
Positiv
* To afgrænsninger af niveauet.

New Zealand

I New Zealand er sejlsport blandt de seks olympiske idrætsgrene, som landet satser på. Dette betyder, at sejlsport støttes med økonomiske midler fra SPARC, og at økonomien er sikret frem til OL 2012. Sejlsport modtager i 2009 ca. 8.5 mio. kr., hvilket er en stigning på 700 % siden 2000. New Zealand har en stærk sejlkultur såvel inden for de mindre klasser som de store yach-ting både.

Tabel 7-14 Data for sejlsport i New Zealand SEJLSPORT NEW ZEALAND 2009 Antal medlemmer 31.00066
Udøvere verdensklasse
10 Udøvere elite 20

Udøvere talent-elite
30 Resultatudvikling 2001-2004 Negativ
Udv. i økonomisk ramme 2001-2004
Positiv Resultatudvikling 2005-2008 Positiv
Udv. i økonomisk ramme 2005-2008

Positiv der i dag langt større spredning i de nationer, der vinder medaljer, hvilket er en udvikling, som er kulmineret i perioden 2000- 2008. Forbundet udtaler, at ”man har professi-onaliseret organisationerne og fået øjnene op for værdien af professionelle trænere”.

Finansieringen af elitesejlsport skiller sig ud fra den traditionelle eliteøkonomi ved at sejlsport, som en af de få individuelle idrætsgrene, kan generere relativt store sponsorindtægter. Det skal dog samtidig bemærkes, at idrætsgrene er omkostningstunge; bl.a. i form af dyre både, dyr transport til stævner og et højt lønniveau.

Forbundet har ikke etableret et elitecenter, men ni kraftcentre. Ingen af disse centre er godkend-te Team Danmark-kraftcentre.

Tabel 7-9 Data for sejlsport i Danmark SEJLSPORT DANMARK 2009

Antal medlemmer 59.34860
Udøvere verdensklasse
1 Udøvere elite 12
Udøvere talent-elite
28 Resultatudvikling 2001-2004 Positiv
Udv. i økonomisk ramme 2001-2004
Positiv Resultatudvikling 2005-2008 Negativ
Udv. i økonomisk ramme 2005-2008
Positiv
59 Kilde: www.swimmingnz.org.nz//uploads/files/Final_DB_Report_30_June_2009.pdf fritidssvømmere opgjort til over en million.
60 Kilde: DIF
64

7.3.1 Resultater og økonomi for sejlsport
Resultaterne for sejlsport ved OL og VM, og elitesejlsports økonomiske ramme for analysens seks lande, har udviklet sig som følger:
Figur 7-3 Resultatudvikling i sejlsport, Top-8 resultatpoint ved VM og OL61
Figur 7-4 Udviklingen af elitesejlsports økonomiske ramme i mio. kr. (faste priser)

61 I årene 2001, 2002, 2005 og 2006 er der ikke afholdt OL eller VM. Dansk Sejlunion har selv udarbejdet en metode til sammenligning af lande baseret på EM, VM og OL.

I denne ligger Danmark på en tiendeplads i verden. En lang række lande, herunder Sverige, Norge og Finland er dog ikke langt efter resultatmæssigt. Metoden er ny og indeholder derfor ikke historiske data fra før 2007. Derudover deltager New Zealand ikke i EM.

Af disse grunde er sammenligningen afgrænset til OL og VM. Dette giver relativt få konkurrencer i opgø-relsen, men er det eneste niveau, hvor de seks lande kan inddrages.
65

Figur 7-3 og Figur 7-4 viser:
- Resultatmæssigt er New Zealand gået fra en position som den førende af de seks lande til først igen i 2007 og 2008 at være blandt de førende sammen med Sverige.
Sverige har haft en fremgang i resultaterne set over hele perioden.
Norge derimod har oplevet en nedgang i resultater. Fra i 2000-2004 at klare sig på niveau med Danmark til ikke at have nogen resultater i 2005-2008.

I modsætning til Norge, er Schweiz gået fra ikke at have nogen resultater i 2000-2003 til i 2004 og 2008 at opnå resultatpoint. Danmark og Finland har begge gennem perioden leveret resultater, dog med faldende resultater fra 2004 til 2008.
- Udviklingen af den økonomiske ramme for de enkelte lande har været forskellig.

Dansk elitesejlsport har fået en stigende økonomisk ramme og har det største budget i 2008, mens det norske budget er faldet fra at være det største til at være det næstlave-ste, lige over Finland. Finlands budget har været stabilt lavt gennem perioden.
Sverige og Schweiz har begge haft stabile budgetter, mens New Zealand er gået fra at have det mindste budget, til at have det næsthøjeste.
Danmark

 Finansieringen af den danske elitesatsning er steget. Team Danmarks økonomiske ram-me er steget i perioden 2000 til 2008, og forbundets egenfinansiering er ifølge forbundets udsagn steget markant bl.a. på baggrund af øgede sponsormidler

 Forbundet har udarbejdet en strategi for elitearbejdet, som der er politisk opbakning til. Med undtagelse af et par klubber er elite- og talentarbejdet yderst begrænset i klubregi

 De internationale topresultater har været nedadgående, jvnf. Figur 7-3.
Forbundets egne vurderinger i forhold til fastholdelse/forbedring af resultater:

 Fokusering på talentudvikling. Forbundet udtaler, at der dygtige sejlere skal udvikle flere kompetencer tidligere i karrieren

 Fokus på strategiske tilgange

 Fokusering på yderligere udvikling af trænerkompetencer. Best practice: Hvordan udnyt-tes tiden bedst på vandet?

 Fokus på at skabe grundlag for, at de bedste og mest talentfulde sejlere kan gives en lønkompensation, der kan motivere til forlængelse af karrieren samt sikre den nødvendi-ge tid
Forbundet vurderer, at en målsætning om at være blandt de 10 bedste nationer i verden i sejl-sport forudsætter et budget på 20 mio. kr.
Analysens øvrige lande

I Sverige vurderer forbundet, at udviklingen er positiv. I 2008 blev der er etableret et elitecenter i Gøteborg i samarbejde med den lokale sejlklub og forbundet.

Elitecentret og forbundet har ud-viklet et fuldt program med stort fokus på trænerdelen, da der ikke som i andre idrætsgrene har været tradition for at satse på trænere.

I elitecentret er etableret et miljø, hvor udøverne i høj grad har været med til at definere rammerne, og hvor udøvere på alle niveauer i fødekæden kan træne. Målet er, at kultur og viden spreder sig til de øvrige klasser. Fokus er på 470-jollen og La-ser.
66

Tabel 7-10 Data for sejlsport i Sverige. SEJLSPORT SVERIGE 2009 Antal medlemmer 40.00062
Udøvere verdensklasse
4 Udøvere elite 3
Udøvere talent-elite
20 Resultatudvikling 2001-2004 Positiv
Udv. i økonomisk ramme 2001-2004
Stabil Resultatudvikling 2005-2008 Stabil
Udv. i økonomisk ramme 2005-2008
Stabil

I Norge er sejlsport de seks idrætsgrene, som Olympiatoppen primært satser på. Der er indgået aftale om, at støtten primært gives til to både; Star og Laser. Behovet for ekspertbistand vurde-res fra forbundets side til at være stort. Støtten skal ses i lyset af, at sejlsport er en af de få idrætsgrene, som har relativt gode sponsorindtægter.

Et udviklingsteam i forbundsregi med to trænere har ansvaret for elitearbejdet. Forbundet har gennemlevet en økonomisk nedtur fra 2007, hvilket betød nedskæringer også i støtten til internationale konkurrencer og træning i ud-landet. Norge har ikke et elitecenter, men aktiviteterne er centreret omkring Oslo.
Tabel 7-11 Data for sejlsport i Norge. SEJLSPORT NORGE 2009 Antal medlemmer 25.00063
Udøvere verdensklasse
3 Udøvere elite 0
Udøvere talent-elite
30 Resultatudvikling 2001-2004 Positiv
Udv. i økonomisk ramme 2001-2004
Negativ Resultatudvikling 2005-2008 Ingen resultater
Udv. i økonomisk ramme 2005-2008
Negativ

I Finland er sejlsport én af de idrætsgrene, der modtager flest støttekroner fra den finske olympi-ske komité, om end denne støtte, i forhold til analysens øvrige lande, er beskeden (ca. 1 mio. kr. i 2009). Støtten gives primært til coaching og talentudvikling. Det vurderes fra forbundets side, at sejlsport har et resultatperspektiv.

Forbundet oplever et godt samarbejde med den nationale eliteidrætsorganisation hvad angår udviklingen af et elite setup, men har store udfordringer i for-hold til at få sejlklubberne til at fokusere på elitearbejdet.
Tabel 7-12 Data for sejlsport i Finland. SEJLSPORT FINLAND 2009 Antal medlemmer 32.00064
Udøvere verdensklasse
1 Udøvere elite 6
Udøvere talent-elite
8 Resultatudvikling 2001-2004 Positiv
Udv. i økonomisk ramme 2001-2004
Negativ Resultatudvikling 2005-2008 Negativ
Udv. i økonomisk ramme 2005-2008
Stabil

I Schweiz har der været store satsninger på Americas Cup, men da de store yachting teams er professionelle og bemandes internationalt, har det kun marginal betydning for elitearbejdet rettet mod de olympiske bådklasser.

Resultaterne her har, ifølge forbundet, været både stabile og til-fredsstillende. Forbundet har for nyligt etableret et aldersrelateret træningskoncept baseret på Swiss Olympics' koncept. Forbundet oplever en udfordring med at indhente professionelle træne-
62 Kilde: Interview forbund. Inkl. antal passive medlemmer er medlemstallet 130.000.
63 Kilde: www.seiling.no/seiler/Documents/Handlingsplan.pdf 2005-opgørelse.
64 Kilde: Interview forbund
67
re, der opererer internationalt og på høje lønvilkår. Derudover opleves adgangen til træningsfaci-liteter som en udfordring.
Tabel 7-13 Data for sejlsport i Schweiz SEJLSPORT SCHWEIZ 2009 Antal medlemmer 20.00065

Udøvere verdensklasse
3 Udøvere elite 9
Udøvere talent-elite
4/33* Resultatudvikling 2001-2004 Positiv
Udv. i økonomisk ramme 2001-2004
Positiv Resultatudvikling 2005-2008 Stabil
Udv. i økonomisk ramme 2005-2008
Positiv

* To afgrænsninger af niveauet.
I New Zealand er sejlsport blandt de seks olympiske idrætsgrene, som landet satser på. Dette betyder, at sejlsport støttes med økonomiske midler fra SPARC, og at økonomien er sikret frem til OL 2012. Sejlsport modtager i 2009 ca. 8.5 mio. kr., hvilket er en stigning på 700 % siden 2000. New Zealand har en stærk sejlkultur såvel inden for de mindre klasser som de store yach-ting både.

Tabel 7-14 Data for sejlsport i New Zealand SEJLSPORT NEW ZEALAND 2009 Antal medlemmer 31.00066
Udøvere verdensklasse
10 Udøvere elite 20
Udøvere talent-elite
30 Resultatudvikling 2001-2004 Negativ
Udv. i økonomisk ramme 2001-2004
Positiv Resultatudvikling 2005-2008 Positiv
Udv. i økonomisk ramme 2005-2008
Positiv

Se hele Rambøll-rapporten