Gå til hoved-indhold
tuborg havn KDYs klubhusHavne
KDYs klubhus og Mærsk-besætningen slipper nu for en HA-rocker, som nabo i Tuborg Havn. Foto: Troels Lykke

KDY slipper for HA-rocker

Brian Sandberg, eksbodyguard for Stein Bagger, og inden for seneste måneder forsøgt likvideret to gange, sætter nu sin luksuslejlighed i Tuborg Havn til salg, skriver Ekstra Bladet.

Af Troels Lykke |

Både Stein Bagger og Brian Sandberg har i flere år været flittige gæster og besøgende i KDYs klubhus, men som folk ved så er Stein Bagger buret inde og nu flytter den ledende HA-rocker Brian Sandberg fra den fashionable havn i Hellerup.

"Til salg"-skiltene i vinduerne i den eksklusive millionlejlighed kommer for at tage hensyn til naboerne i Tuborg Havn.

"Jeg sælger ikke med min gode vilje. Jeg gør det, fordi der har været så meget i aviserne på grund af naboerne, som jeg kan forstå har været urolige over at bo så tæt på mig," siger Brian Sandberg til Ekstra Bladet.

Bagger-lejlighed solgt

Den bedrageridømte tidligere it-direktør Stein Baggers daværende lejlighed i Tuborg Havn er netop blevet solgt af konkursboet.

Salgsprisen på Stein Baggers lejlighed er stadig ukendt, men lejligheden blev sidst i september udbudt til 15 millioner kroner.

content-loader
content-loader
content-loader