Gå til hoved-indhold
Oluf Grønkjær viser her maskinen, der skærer stålstellet til presenningerne. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Oluf Grønkjær viser her maskinen, der skærer stålstellet til presenningerne. Foto: Troels Lykke

Besøg hos Sailgroup Denmark

Nord for Århus arbejder 12 personer i den maritime industri, hvor der produceres Ullman Sails, alubomme, presenningerne GP Covers og meget andet. Vi besøgte Oluf Grønkjær og co.

Af Troels Lykke |

Oluf Grønkjær er i fart. Vi tager rum for rum i Skødstrup, hvor Sailgroup Denmark holder til.

Siden 1990 har Oluf Grønkjær produceret presenninger, GP Covers, og med stor succes. Alene denne vinter er der leveret omtrent 100 vinterpresenninger, der hver koster mellem 10.000 og 20.000 kr.

"Vi tager ud til kunderne og sætter det op for sejlerne, det er gået godt denne vinter," siger Oluf Grønkjær, der viser os ind i et rum, hvor presenningerne skæres ud af blandt andet Kent Dalsbo.

En mand, der indimellem tager til Vietnam og kontrollerer hvordan folkene på systuen tager sig af presenninger til kølbåde, især Dragerne og jollepressenningerne. Alt sammen noget der sælger særligt godt herhjemme og i Sverige og Tyskland.

Sejlloft med Lars Bo som chef

Bagefter går vi ind på sejlloftet, der er i samme bygning. Her er det sejlmageren Lars Bo Poulsen, der tager sig af sejlene fra Ullman Sails og MP Sejl.

"Vi har især ekspertise inde for Luffe 37, 18 footer, H-båd, J-80 og Melges 24, men også turbådene," siger Oluf Grønkjær, der selv ejer en Luffe 37 og Luffe 40.

Udstyr via internet

Sailgroup Denmark sælger også udstyr og andet på www.altombord.dk, hvor man fx kan købe utroligt billige åndbare sejlerstøvler.

Ansvarlig for altombord.dk er Sanne, der også sørger for grafisk arbejde. I alt er 12 ansatte i virksomheden, der har en stor mast stående foran den lille, hyggelige fabrik.

 

 

I Skødstrup, lige nord for Århus ligger Sailgroup Denmarks hovedkvarter, der blev opført i 2005.

Kent Dalsbo til højre og kollega skærer vinterpresenning ud.

Firmaet råder over 1000 kvadratmeter.

Europajolle-bomme leveres også fra Sailgroup Denmark.

Chef Oluf Grønkjær står på sejlloftet, hvor Lars Bo Poulsen arbejder i baggrunden. Han startede sit selvstændige eventyr i 1990.

www.sailgroupdenmark.dk

content-loader
content-loader
content-loader