Gå til hoved-indhold
x-40 ud for VedbækKapsejlads
Her ses X-Ellint mens den var i et stykke under Mumm Stelton Cup den vandt. Nu venter en større reparation og forsikringssag. Foto: Troels Lykke

To mand over bord efter kraftig kollision

Under Autumn Regatta ud for Rungsted sejlede en X-40 ind i en anden X-40 med omkring syv knob. En sejler var tæt på at blive ramt, i stedet røg han i vandet med en anden gast.

Af Troels Lykke |

Vi kommer netop fra Rungsted, hvor vi mødte den uheldige X-40- skipper Bo Detlefsen fra Egå Sejlklub.

I dagens første sejlads ved KDYs Autumn Regatta blev Bo Detlefsens båd X-Ellint ramt, da den lige havde vendt til styrbord halse.

Bagbord båd, X-40eren Cejulix fra Korsør havde tilsyneladende ikke set  sin modstander kort før mållinjen i fjerde sejlads.

Korsør-båden, der tilhører Bo Bøje Pedersen, blev ellers styret af den ellers skrappe flerdobbelte X-99 verdensmester René Villefrance.

20 centimeter fra at blive ramt af en X-40

Den styrbord båd blev ramt helt agter, hvor der sad en mand kun 20 centimeter fra hvor Celjulix kom drønende med næsten syv knob og hev søgelænder og andet af Egå-båden.

Egå-bådens rorsmand Per Kloster forklarer:

"Der lød et kæmpe, kæmpe brag og gasten nåede lige at flytte sig hvorefter han røg i vandet sammen med en anden gast, herefter lå de to gaster (Bo Toft og Anders Nielsen) i vandet i omkring fem minutter før vi fik dem op. Det var meget forvirende lige efter.

Skader for over 100.000 kr.

Korsør-båden på bagbord halse tog straks skylden og der venter nu en større forsikringssag.

"Der skal nok være skader på de to både på langt over 100.000 kroner," vurderer en rystet Per Kloster overfor minbaad.dk

Resultater

content-loader
content-loader
content-loader