Gå til hoved-indhold
Y3K med Jesper Radich - klik på billedetKapsejlads
Båden på 60 ton sejler her 22,2 knob i Middelhavet. Jesper Radich står helt tilbage og hjælper rorsmanden Claus Peter Offen. Foto: Rolex

Radich vinder uofficielt VM i Maxi-klassen

Det skete på en 100 fods Wally, Y3K. Her var Jesper Radich taktiker ved Maxi Yacht Rolex Cup. Spileren er på 890 kvm...

Af Troels Lykke |

America's Cup-sejleren Jesper Radich ringede i aftes og lykønskede Jes Gram-Hansen med sejr i Danish Open, en titel Jesper Radich også selv før har taget.

Og Jes Gram-Hansen kunne ønske tillykke den anden vej. For Jesper Radich blev nemlig uofficiel verdensmester i Wally-klassen. Det skete på kulfiberbåden Y3K på 100 fod.

To mand var taktikker for forretningsmanden i shipping, Claus Peter Offen fra Tyskland.

"Jeg tager mig af de nære situationer og hjælper rorsmanden og styrer trimmerne, mens den anden taktikker tager sig mere af strategi og mere konventionel taktik. Der er virkelig meget teknik på båden og jeg har før sejladserne holdt møder med masteproducenter og sejlmagere fra North Sails (Henrik Søderlund, red.)," siger Jesper Radich i dag til minbaad.dk

34-årige Jesper Radich fik sin tekniske indsigt, da han var B-skipper på det spanske AC-hold Desafio Espaniol i Valencia.

11,9 knob på kryds

Nu har han indgået en toårig aftale med Y3K. Ejeren er begestret for danskeren, der stadig er 'hot' i sejlermiljøet, som tidligere America's Cup-sejler.

"Det er en fed båd og helt ny det var første stævne for båden, vi sejler mellem 11,5 og 11,9 på kryds, selvom båden vejer 60 ton, men der er næsten dobbelt så meget sejl på, som på en America's Cup-båd," siger Jesper Radich efter sejren i Maxi Yacht Rolex Cup.

Spileren er på 890 kvadratmeter og storsejlet på omkring 300. Næste stævne for Radich og Y3K bliver i St. Tropez i denne måned.

www.yccsmaxi.com/

content-loader
content-loader
content-loader