Gå til hoved-indhold
Kort Nyt

Laser-lys mod fotografer

Den russiske mangemilliardær Roman Abramovics nye superyacht Eclipse, der for nylig lagde til i Frederikshavn under en prøvesejlads, er angivelig beskyttet mod nysgerrige paparazzi fotografers linser, ved hjælp af et særligt laserlys der blænder kameraer.

 

Af Troels Lykke |

Om to måneder modtager den russiske oligark Roman Abramovic sin nye superyacht Eclipser, der er bygget af Blohm + Voss i Hamburg, skriver ing.dk

Yachten, der med en pris på omkring 5 milliarder kroner både er den største og dyreste privatyacht der nogensinde er bygget, er ud over alle tænkelige og utænkelige former for luksus, også udstyret med et særligt laserudstyr, som ikke er set om bord på skibe før.

Ifølge Ingeniøren er der tale om et infrarødt laser-system, som kan detektere CCD-sensorer i nærheden. Sensorerne anvendes i digitale kameraer, og finder systemet et kamera i nærheden, sender det en kraftig lysstråle af sted.

Systemet kan operere automatisk, eller ved at et af de 60 besætningsmedlemmer om bord betjener lyskeglen. Fotografen bliver blændet, og det samme gør kameraet.

Men spørgsmålet er, om udstyret er lovligt.

"At blande sig i hvordan andre folks udstyr fungerer, eller ændre deres tilstand, giver fotografer ret til at kræve kompensation, uden at skulle bevise de har lidt tab", siger en advokat til det britiske fotomagasin Amateur Photographer.

Kilde: ing.dk

content-loader
content-loader
content-loader