Gå til hoved-indhold
Spækhugger sejler anker schrøder i skovshovedKapsejlads
DM-guldvinder endnu, Anker Schrøder, under Mestrenes Mester, hvor han tog 13. plads. "Vi var for lette," siger Spækhugger-skipperen. Foto: Troels Lykke

Dramatisk Spækhugger-DM med appelsag

Faaborg-hold troede de vandt DM, men under festmiddag blev en ny resultatliste hængt op og så kørte fynbo Kaj Thomsen og gaster hjem. Det skete efter godtgørelse af afblæst sejlads, der i stedet gjorde Nivå-sejler Anker Schrøder til dansk mester. Sejlunionen behandler stadig appelsag fra mesterskabet.

Af Troels Lykke |

I Spækhugger-klassen taler man meget om DM i Sletten i år.

Især festmiddagen fik særlig opmærksomhed, da mandskabet på Faaborg-båden 'Godtnok',  DEN 229 med Kaj Thomsen, i tvivlsom stil, skred midt under festlighederne, da de på en endelig resultatliste opdagede, at de alligevel ikke tog DM-guld men blot sølv.

Resultatlisten blev ændret efter middagen, da Nivå-sejleren Anker Schrøder og to andre mandskaber, fik medhold i deres protest, der handlede om godtgørelse i syvende sejlads.

Skudt af 200 meter fra mål - spiler stod

Den sejlads blev af dommer Elsebeth Borch, skudt af lige før netop Anker Schrøder lå helt fremme og kun manglede 200 meter til mål, mens den sydøstlige vind fyldte hans spiler.

Om bord var også gasterne Jørgen Binzer og Sune Lindhe. På det tidspunkt havde feltet kun sejlet omtrent en time, erfarer minbaad.dk

”Fejlen fra dommeren var,” fortæller Anker Schrøder, ”at der ikke var belæg for at skyde sejladsen af, for der var ikke sat tidsfrist på sejladsbestemmelserne. Og vi sejlede i 2 m/sek. og vi havde 200 meter til mållinjen, da dommeren skød sejladsen af. Derfor søgte vi om godtgørelse for syvende sejlads og det fik vi,” forklarer Anker Schrøder, der dermed vandt sit 3. DM-mesterskab i Spækhugger siden 1970.

Faktisk blev samtlige 27 både taget i mål i syvende sejlads. Det gjorde Sletten Bådelaug ud fra mærkerundingsresultater.

Måske får Kaj Thomsen guld alligevel

Men måske får Fåborg-båden med Kaj Thomsen sin guldmedaljer, for Lars Møller Nielsen i DEN 133 har appelleret afgørelsen om godtgørelse i syvende sejlads.

Og den nuværende DM-guld vinder Anker Schrøder er klar til at aflevere medaljerne:

”Jeg er da godt klar over, at jeg risikere ikke at blive dansk mester, hvis Regel og Appeludvalget beslutter noget andet end protestkomiteen gjorde det under DM,” siger han da vi møder ham på havnen under Mestrenes Mester i Skovshoved.

Foto: Spaekhugger.dk

http://spaekhugger.dk/

content-loader
content-loader
content-loader