Gå til hoved-indhold
Jens Mohr og familie er vant til store bølger. Foto: XabyteTur
Jens Mohr og familie er vant til store bølger. Foto: Xabyte

2100 sømil venter - se nu Xabytes link

Kapsejleren Jens Mohr Ernst og familie fra Kerteminde er på vej jorden Rundt. I går påbegyndte de turen over Atlanten i en IMX 40. Ny serie fra familien der tør realisere drømmene.

Af Troels Lykke |

Jens Mohr Ernst skriver til minbaad.dk fra IMX 40eren Xabyte:

I dag (fredag den 27. november, red.) smider vi fortøjningerne på Kap Verde, Mindelo, og sejler mod Antigua på den anden side af dammen (Atlanterhavet).

2100 sømil ret vest. Vi har sommerfugle i maven og glæder os alle 5. Vejrudsigten ser god ud og vi har allieret os med Mette Hundahl til at holde øje med situationen, mens vi er på Atlanten.

Fiskestængerne er klargjort og vi bliver skuffede hvis vi ikke skal have frisk fisk de næste par dage. Vi har tænkt os at presse båd og besætning de første par dage for at slippe fri for nogle dønninger, der kommer op fra syd.

Derefter sætter vi nok farten lidt ned (dvs kun spiler 6-8 timer i døgnet). Vi fandt på turen  til Cap Verde, ud af, at nedsat sejlføring (staget genua) om natten var passende så en mand kunne passe hver vagt.

Når vi skulle fiske var det også nødvendigt at pille spileren, da det ellers tager for lang tid at stoppe båden når der er bid.

Ulempen ved at mindske sejlføringen er selvfølgelig at båden bliver mere urolig, så det er nødvendigt at bruge slingre-grejet i køjerne når dønningerne kommer tværs.

Vi fandt også ud af at vores aquagen-generator ikke var effektiv når vi sejlede >10 knob.

Solcellerne kan ikke dække vores elbehov alene og vindmøllen står stille når vi lænser, så af den grund er det også godt at bremse båden fra de mange surfturer, der ellers konstant er basis for.

På vedhæftede billede ses kvalitetstid med ungerne. Mens Jørgen styrer Exabyte i de ca 4 meter høje bølger, er Jens og Kresten ved at rense den netop indfangede guldmakrel.

At sejle lange stræk med ungerne er en fantastisk oplevelse. De vokser med opgaverne og bliver i løbet af kort tid "et" med båden, og opgaverne.

Ungerne har siden vi forlod Kielerkanalen ikke en gang klaget over at have kedet sig. De har hver gang glædet sig vildt til at komme på havet igen, ligesom de nu er mere end klar til at krydse Atlanten. 
 
MVH Jens

Følg besætningen her

content-loader
content-loader
content-loader