Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

God start for Academy

Sailing Academy i Århus lagde hårdt fra start fredag, hvor de franske mesterskaber for Melges 24 i Hyeres begyndte. Skipper Peter Hansen fra OL-landsholdet klarer sig godt.

 

Af Troels Lykke |

Det Franske mesterskab strækker sig fra fredag til søndag, og efter   at akademiets sejlere i flere uger har haft travlt med forberedelserne til det internationale stævne, var der stor jubel, da den ene af  akademiets teams sluttede med en flot andenplads i sidste sejlads  fredag.

De to teams kunne kun gisne om deres niveau   inden start, men satte alt indpå at præstere bedst muligt, og det  vidste sig hurtigt,  at Sailing Academy kunne lege med helt fremme.  

”Det var super godt at vi har farten, uden samme bådfart som de andre, havde det været rigtigt svært. Så vi er kommet fint fra  start, men fokus er nu på de  områder hvor besætningerne forsat skal  udvikle sig. Vi skal have  ørst muligt udbytte af at sejle mod de dygtige konkurrenter der er  på startlinien her i Hyeres.” fortæller Peter Hansen, instruktør på  Sailing Academy.

Hård forberedelse

I flere uger har Sailing Academy gennemgået et ultra stramt program for at nå et tilfredsstillende niveau og for at få de to både top raceklar.

Det er med stor forløsning at akademiet nu kan konstatere,  at de kan blande sig med toppen.

"Vi har været inde i en højintens periode på Sailing Academy, hvor vi  har forberedt os på at deltage i et internationalt Melges24 regatta i  Hyeres. Målet er at vi skal levere et godt sportsligt resultat. Stævnet er projektets eksamen, der vil vise, om vi på den korte tid  projektet har haft til rådighed har formået at nå et tilfredsstillende  internationalt niveau," siger underviser på Saling  
Academy, Rasmus  Køstner.



Saling Academy Aarhus - http://www.ihaarhus.dk/Default.aspx?ID=1175

Regatta i Hyeres - http://www.coych.org/nah/

Melges24 bådtypen - http://www.melges24.com/

content-loader
content-loader
content-loader