Gå til hoved-indhold
J80'ere i Santander. Spanien.Kapsejlads
J80'ere i Santander. Spanien.

J80, nu med champagne

J80-klassen holder åben båd, og lover champagnesejlads i Sønderborg, Åbenrå og Vallensbæk. Se Djernæs-video.

Af katrine Bertelsen |

Jens Kristian, formand J80 klub skriver:

J80 klassen tilbyder interesserede i at prøve en J80'er, denne gang søndag d.13. juni mellem kl. 15 og 17 i henholdsvis Sønderborg, Åbenrå og Vallensbæk.

Vi har valgt at kalde det J-dag, og kan love champagnesejlads hvis forholdene tillader. Siden etablering af J80 klassen for cirka et år siden er det gået kraftigt frem. Der er på det seneste kommet 4 nye både til, hvoraf en har valgt at købe sin båd i Newport, USA.

J80 klassen er en international klasse, med EM i Malcesine, egen start i KielerWoche, og en meget aktiv klasse i blandt andet nordtyskland.

Erfaringer med J80
J80'eren har indtil videre fået en ganske hurtig udbredelse som sejlerskolebåd, her er hvad Sønderborg har at fortælle:

”Sønderborg Yacht Club har nu taget hul på første sæson med J/80 til sejlerskolebrug. Klubben kører dobbelthold hver tirsdag og torsdag eftermiddag/aften i SYC´s egen båd og lånebåden fra IHS.”

Klubben har givet de store ungdomssejlere mulighed for at prøve sig selv af i.f.m. med aftenkapsejladsen om onsdagen. Det er håbet, at de på den måde at kan integreres i seniorafdelingens aktiviteter.

Prøv en tur
Aftale omkring prøvetur kan aftales med  flemmingdjernaes@live.dk i Sønderborg, fedder@nordicmast.com i Åbenraa og jens.kristian@andersen.mail.dk i Vallensbæk.

Så send en mail og find sejlertøjet frem, og kom på havet en søndag. Vi glæder os.

Omtale kan findes på www.j80.dk Her er både videoer, flotte billeder, historier, diverse guides og forum.

 

content-loader
content-loader
content-loader