Radichs tjekliste: 4 G'er
Få gode råd fra America's Cup-sejleren Jesper Radich, der debriefer unge i Aabenraa i denne weekend.
Jesper Radich skriver på sin blog jesperradich.dk:
Første dag på vandet her ved Torm UGP – ungdoms grand prix, hvor de allerbedste danske ungdomssejlere har begyndt udtagelse til ungdomsVM.
Og ikke mindst første dag på land, hvor jeg stod for Debrief, som omtalt i mit foregående indlæg.
Min opgave var at foretage observationer på vandet, og bruge dem som omdrejningspunkt i en fælles debrief efter sejlads, for alle deltagere og interesserede.
Oprindeligt var det blevet blevet beskrevet for mig, at jeg også skulle stå for en morgen briefing med vejrudsigt og bevingede ord om dagen foran sejlerne. Men morgen-programmet blev lagt på hylden, og i stedet var det alene den egenlige Debrief som var mit projekt.
Der er jo løbet en del vand under broen, siden jeg selv sad i en jolle – alt en ægte en af slagsen, for selvom en CB66 jo kandiderer kraftigt til den betegnelse, er det alligevel noget lidt andet…
Så mit indlæg kom til at fokusere mest på generelle anbefalinger og gode råd, når man gerne vil sejle småbåde og joller på højt niveau, med succes.
Og et af dem var min personlige tjekliste:
Radich’s 4 G’er:
- God start
-timing
-placering - God fart
-udstyr
-trim
-teknik - God taktik
-strategi
-positionering - Godt humør
-Ikke for nervøs
-fejre sejre
-lære af fejl
Det er en meget brugbar tjekliste, både når man forbereder sig til den enkelte sejlads, og i den længerevarende planlægning af fx prioriteter i gennem hele sæsonen, skriver Radich.