Gå til hoved-indhold
Jesper Bank syntes godt om folkeligheden i Tjørn Rundt. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Jesper Bank syntes godt om folkeligheden i Tjørn Rundt. Foto: Troels Lykke

Jesper Bank er vild med Tjørn Rundt

Og så vandt han i turbåden Hallberg Rassy 372 med landstræner Thomas Jacobsen. Vi taler med Bank om sejladsen med 450 både, som der kommenteres på undervejs. Gense vilde grundstødninger.

Af Troels Lykke |

15 kølbåde fik en på frakken af Jesper Bank, der havde allieret sig med sin OL-guldvinder-gast fra Solingen, Thomas Jacobsen. De to sejlede også America's Cup sammen.

Nu tog de den folkelige sejlads Tjørn Rundt, en 45 sømil lang dagsejlads, der foregår i den svenske skærgård, nord for Göteborg. De slog nummer to i deres løb med omtrent 35 minutter.

Formelt var det Hallberg Rassy ejer Magnus Rassy, der var skipper på Hallberg Rassy 372eren, men dem der kender Elvstrøm-sælgeren Jesper Bank ved godt, at han nok skal fortælle, hvordan båden skal sejles. Det ville da også være dumt andet.

Og det gik godt. De vandt i den lidt tunge turbåd og kunne sejle fra en Luffe 4004 på korrigeret tid.

Det blæste mellem 5 og 9 m/sek. og det passede Hallberg Rassy 372eren godt.

"Vi gik godt på kryds, båden kan jo godt sejle, de så man jo også i Palby Fyn Cup. Og vi gik ikke på grund, det var der andre der gjorde. Vi fandt ud af at nogle af sejlerne gik ekstra tæt på klipperne fordi de viste der var vand nok fordi de har målt dybden med lodder, på den måde kunne de skære 50-75 meter af hjørnerne af," siger Jesper Bank til minbaad.dk.

Hvad syntes du om sejladsen?

"Det er en fed sejlads, der er jo fest fredag aften og lørdag når vi kommer i mål. Jeg tror der var 450 startende i år og så har man kommentatorer på til tilskuerne på de steder, hvor der er smalt. Der var et sted hvor der kun var plads til tre både, der var der mange tusinde tilskuere og se på," siger Jesper Bank, der sejler Tjørn Rundt for 3. gang.

Hallberg Rassy 372 med Elvstrøms Epex-sejl.

Se også denne video med både på klipperne her  - Hjemmeside fra stævnet her

content-loader
content-loader
content-loader