Gå til hoved-indhold
Jesper Bank og William Friis-Møller leverede Elvstrøm Epex sejl på Hallberg Rassy 342. Foto: Bo HoldKapsejlads
Jesper Bank og William Friis-Møller leverede Elvstrøm Epex sejl på Hallberg Rassy 342. Foto: Bo Hold

Bank i Tjørn Rundt med hurtig Hallberg Rassy 342

Om fredagen sejlede Jesper Bank Watski2Star med Carbon3 og om lørdagen sejlede han Tjørn Rundt på en Hallberg Rassy 342 med importør Bo Hold. Båd sank i sejladsen og fem både knækkede master.

Af Troels Lykke |

Det blæste pænt under Tjørn Rundt der startede fra Stenungsund, nord for Gøteborg.

428 både deltog i den korte dagsejlads. En enkelt sejlbåd sank ved Flatholm på Tjørns vestside, da en stor bølge antageligt begravede båden, men alle tre om bord blev hurtigt reddet, skriver Gøteborg P4 Radio.

Fem master knækkede også i den legendariske sejlads, hvor man næsten kan røre klipperne og det gjorde en First 40 da også da den bankede på en sten, så båden stod helt stille, forklarer Hallberg Rassy-importør Bo Hold til minbaad.dk.

50 overalt - 6 i løb

Han sejlede på en Hallberg Rassy 342, som blev styret af Elvstrøm Sails' Jesper Bank, der sejlede en 50. plads hjem overalt i turbåden, der også havde William Friis-Møller med og ejeren af Hallberg Rassy, Magnus Rassy om bord. De tog turen på 4 timer og 10 minutter.

-Jesper lavede en god start og kort tid efter var vi oppe i feltet i starten før, på det flade vand sejlede vi forbi X-99ere på kryds, men på læns blev vi indhentet, men der var da mange er kiggede en ekstra gang, når de blev overhalet i en turbåd med vindspejl, siger Bo Hold fra Marineparken i Fredericia.

Hallberg Rassy 342 blev nummer seks i deres løb, hvor de bl.a. blev slået af en IMX 40.

-Det er en fed sejlads, Tjørn Rundt, en slags stockcar-sejlads tæt på klipper og med flere tusinde tilskuere på klipperne. Jeg kunne godt forestille mig at man havde en ligende sejlads rundt om Samsø med start og festligheder i Ballen Havn, siger Bo Hold.

Resultater fra Tjörn Rundt: www8.idrottonline.se/StenungsundsSS-Segling/Resultat/TjornRunt/TjRresultat2011/

content-loader
content-loader
content-loader