Kristian Kirketerp gør som storebror
Han knækker master og vinder alligevel. Sådan var det i Aabenraa for lillebror Kirketerp, da han sejlede 29er.
Minbaad.dk så det ske, altså at 49er-masten knækkede kort før start ved OL i Kina, vi fik også et billede af hændelsen, måske det eneste i verden.
Resten af historien kender de fleste på den her hjemmeside: Warrer og Kirketerp blev slæbt i havn og 'lånte' en kroatisk 49er og vandt OL-guldet.
I weekenden ved Torm-stævnet i Aabenraa gjorde Kristian Kirketerp og gasten Mathias Lehm næsten kunststykket efter.
Kirketerp-sejlerne er åbenbart en familie med flair for knækkede master, som deres mor Lone Kirketerp fortæller det til minbaad.dk.
For efter tre sejladser på førstedagen Kristian og Martin deres topmast og måtte udgå i en sejlads, men de skiftede mast på rekordtid og nåede tilbage til dagens sidste sejlads, som de vandt med den nye-gamle mast.
Væltede også som de eneste
Dag to vælter de tre gange under sejladserne, hvor ingen andre vælter, men de vinder alligevel stævnet med ti point til nummer to.
Lige nu kæmper storebror Martin Kirketerp i Østrig på en RC 44. I går var sejladserne aflyst på grund af manglende vind.
15 sekunder senere knækker danskerne masten før start i Qingdao. Foto: Troels Lykke