Gå til hoved-indhold
Hunger/Kleiner sejlede suverænt i den ottende sejlads, og guldet er hjemme. Foto: Mick Anderson/SAILINGPIX.DKKapsejlads
Hunger/Kleiner sejlede suverænt i den ottende sejlads, og guldet er hjemme. Foto: Mick Anderson/SAILINGPIX.DK

Wolfgang Hunger vinder guldet

Wolfgang Hunger og Julien Kleiner behøver ikke at sejle 505’ernes sidste sejlads idag. Sejren er hjemme. Brødrene Bojsen-Møller skal nu kæmpe om sølvet.

Af katrine bertelsen |

Vejret var alles fjende i den ottende sejlads i går, til VM for 505. I første startforsøg blev sejladsen skudt af, da baneleder Thomas Jørgensen vurderede at det ikke var en fair sejlads, på grund af vindspring på 90 grader eller mere.

Wolfgang Hunger, der havde kæmpet sig op i toppen efter at have ligget nummer 40 var meget skuffet, sagde han ikke overaskende.

Klokken 17 fandt baneledelsen, at vinden nu var stabil nok til at starte feltet igen.

Hunger lagde sig hurtigt i spidsen med Bojsen-Møller på en sjetteplads som de imidlertid ikke kunne holde.

Hunger endte med at få en 2. plads med Bojsen-Møller på en 12. plads. Det er nok til at Hunger/Kleiner ikke sejler idag. Guldmedaljen er hjemme.

Jørgen Bojsen-Møller, sagde efter 8. sejlads.
”Jeg syntes at vi har sejlet OK i denne uge, men det var ikke godt nok. Vi skulle nok have trænet noget mere, men vi har haft travlt med at få en ny båd klar, men skulle have trænet mere. Men vi kommer igen, så ser vi om det kan lykkes os at vinde et VM.”

Nu er det op til Jacob og Jørgen Bojsen-Møller at kæmpe om sølvet, hvilket ikke behøver at være så svært, da de ligger med otte points forspring foran englænderne Ian Pinnell og Ian Mitchell.

Vejrudsigten er omtrent det samme som i går, med skiftende vind fra en sydlig retning, med regn og måske torden. Om vejret vil, starter dagens sejlads kl. 14. Du kan følge sejladserne live på:
www.505sapworldchampionship2010.com/mashup/

 

content-loader
content-loader
content-loader