Gå til hoved-indhold
danske 49er-sejlere på BahamasKapsejlads

Interview med 49er-træner Rigo de Nijs

Vi har kontaktet Rigo de Nijs, der skal sørge for dansk topplacering ved VM på Bahamas. Træneren skabte OL-bronze til tyskerne i 2008. Læs om Nørregaard og Lang. Se video.

Af Troels Lykke |

Rigo, hvordan er det at sejle på Bahams for de danske 49ere?

"Det har været meget ekstremt de sidste dage: Der var en hård vind, ustabil fra land, som var uforudsigelig i dens opførsel, nogle gange var der fem knob i 15 sekunder og med et 40 graders vindspring og pludselig var vinden mellem 18 og 24 knob.

Specielt ved topmærket, der lå 60 meter fra land, og så var banen meget kort. Vi havde fire runder, normalt er der 2 i et 30 minutters race. Det var hårdt for 49er-sejlerne," siger hollænderen, der træner danskerne.

Han fortæller også, at det er koldt på Bahamas.

"Vi har tilsyneladende ny rekord herovre med kraftigt temperaturfald. Ikke at jeg hellere ville være i Danmark," siger han til minbaad.dk

Hvorfor peaker Allan Nørregaard og Peter Lang ved VM?

"De er gode fordi de har arbejdet meget hårdt siden Zadar, og med alt det Allan har lært i sin karriere, ikke mindst det han lærte af Pete Conway i Tornadoen, så har de et godt fundament. Peter viser, at han har et stort potentiale og at han lærer hurtigt med en god attitude. Og vi kan alle tre, i det meste af tiden, finde det rigtige set up hurtigt."

Kan du få de danske sejlere op på det niveau, som du fik de tyske 49er-sejlere, der fik bronze ved OL i Qingdao?

"Det er svært at sige, for i en olympisk regatta er feltet meget tæt på, hvad jeg vil beskrive som 'menneskeligt muligt'. Så ja, mine danske sejlere og mange andre, er lige nu langt fra det niveau sammenlignet med sejlerne i Qingdao. Men det skyldes at det var en olymisk regatta. Og nu har vi to år til at nå det niveau," siger Rigo de Nijs fra Bahamas.

Læs mere om Rigo her

content-loader
content-loader
content-loader