Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

Estland vandt VM i X-41

15 X-41 teams kæmpede mod hinanden ud for Norges sydlige kyst. Per Asmussen og co. tog 11. plads. Se video og billeder.

 

Af Troels Lykke |

VM i X-41 blev i den forgangne uge afholdt ud for Norges sydlige kyst, nærmere bestemt Arendal mellem Larvik og Kristianssand.

Norge er samtidig det land med den største X-41 flåde - 12 styks. Italien har den næststørste flåde af X-41’ere med 10, mens Spanien med 7 X-41’ere er det land med den tredje største X-41 flåde.

VM bød på i alt 10 sejladser fordelt over 4 dage. Der blev kæmper hårdt om pladserne og kun tre ud af femten både stillede med rene amatørhold. Den hårde kamp om pladserne betød flere tilbagekaldelser af starterne og flere starter med sort flag.

Det blev det estiske team med Mati Sepp ved roret, der sejlede sig til en førsteplads med kun 19 point efter 10 sejladser. Men den meget og hårde konkurrence betød, at anden, tredje og fjerdepladserne gik til et finsk, endnu et estisk og et norsk team med henholdsvis 30, 30 og 31 point.

Generelt kom feltet meget samlet i mål med ned til 2½ minuts afstand fra første til 15 båd efter 80 minutters sejlttid.

Dansk 11. plads

Af danskere deltog Per Asmussen i Prinsesse Tordenskrald fra Århus sejlklub med bl.a. Ruben Knudsen ombord, der ellers normalt sejler i sin X-37. Holdet tog 11. plads, men nåede også at tage en 2. plads i en sejlads.

Af danske enkeltsejlere deltog også Rasmus Knude og Thomas Bøtker Mortensen på et norsk hold.

Resultater her

Billeder fra stævnet:

www.asf.no/iframes/X-41_photos_day_1.html

www.asf.no/iframes/X-41_photos_day_2.html

Og en seks minutters video her:

http://youtu.be/nYGceRykgCE

content-loader
content-loader
content-loader