Gå til hoved-indhold
Als rundtKapsejlads
Billedtekst: Det er frivilligt om du vil have monteret en GPS-tracker på din båd. Foto: www.alsrundt.dk

GPS-tracking til Als Rundt

Sønderborg Yacht Club er den første sejlklub i Danmark, der har anskaffet TracTrac.

 

Af katrine bertelsen |

GPS-trackingen har præmiere på lørdag d. 12. juni til Als Rundt, hvor en båd fra hvert løb har en GPS på – på frivillig-basis.

Systemet er indkøbt og beregnet til klubbrug, hvilket vil sige at det skal bruges dagligt til træning i juniorafdelingen, og til onsdagssejladserne for kølbåde.

Vind en radio, hvis du kommer langvejs fra

Tilmeldingsfristen udløber tirsdag aften kl. 19.00. Arrangørerne håber på, at deltagerantallet sniger sig op på samme tilmeldingsantal som sidste år på ca. 125 både. På nuværende tidspunkt er 89 både tilmeldt. Blandt sejlere der har mere end 30 sømil til Sønderborg Lystbådehavn ad vandvejen eller derover, er der lodtrækning om en DAB-radio.

Præmier og ringrider-pølser

Ellers lover arrangørerne fine præmier til vinderne, både sejlertøj og elektronik.
- Lørdag aften er der fest i masteskuret efter sejladsen med musik, øl og sønderjyske ringrider-pølser, fortæller Flemming Clausen fra Sønderborg Yacht Club

Tilmelding og mere information på www.alsrundt.dk

content-loader
content-loader
content-loader