Gå til hoved-indhold
DM er i Bogense i uge 32 sammen med L-23. Det er første gang de to klubber arbejder sammen.Kapsejlads
DM for Albin Express er i Bogense i uge 32 sammen med L-23. Det er første gang de to klubber arbejder sammen.

Vind DM i Albin Express

Expressklubben har flere aktive medlemmer. Det honoreres nu med officiel DS DM status. DM i Bogense.

Af Troels Lykke |

Den gode nyhed om et officielt DM er helt frisk for Albin Express.

I de senere år har expressklubben opnået en stadig stigende kurve af aktive medlemmer i Danmark. Det bliver nu honoreret ved en officielt DS DM status.

Expressen opnåede tilbage i 1998 sin første DS DM status, men mistede den igen tilbage i 2001, på grund af for få tilmeldte både.

11 til Palby Fyn Cup

Palby Fyn Cup er som sædvanlig den foretrukne tur om Fyn. Også her vokser klassen og kunne sidste år samle 11 både til start - Det samme antal, som Scankap og Luffe 37, forklarer Hans Christian Ilskov Erbs fra klubben.

Kieler Woche 2010 ser også ud til at blive endnu større for expresserne og flere danske både planlægger at deltage. Stævnet er ændret lidt i år og der sejles hele 5 dage med op-ned baner – sammen med blandt andet X-99, CB 66, J-80, Melges 24, x-79 osv.

DM er på plads i Bogense i uge 32 sammen med L-23. Det er første gang de 2 klubber arbejder sammen og stævnet ser ud til at blive et af de større klassestævner i år.

68 både til NM

Nordisk/Svensk Mesterskab i Marstrand uge 30 tegner også til at blive det største internationale expressstævne i mange år, med foreløbig 68 forhåndstilmeldte både fra Sverige, Norge, Danmark og måske Tyskland.

"Expressen er i Sverige hvad H-båden er for os herhjemme og der bliver stor kamp om podiepladserne, mellem de mange verdens-, europa-, svenske-, norske-, danske mestre, samt de mange sejlmagere, som forventes at deltage," siger Hans Christian Ilskov Erbs, der sejler for Vejle.

Albin Expressklubben i Danmark:

www.albin-express.dk
www.albinexpress.dk

content-loader
content-loader
content-loader