Gå til hoved-indhold
Roskilde fjord med trimaranerKapsejlads
Udsigt over Roskilde fjord, set fra trimaranen Leifi. Foto: Flemming Sørensen

Rekordstort antal trimaraner til SRPI

Sjælland Rundt På Indersiden har på sjette år i træk over 100 deltagere. Der er nu 120 tilmeldte både. Særligt antallet af trimaraner og Maxi-både imponerer i år.

Af katrine bertelsen |

Quorning Boats udlover lidt ekstra præmier til trimaran-løbets forløbig otte deltagere, og sejladsledelsen lover også at finde en særlig præmie til én af Maxi-bådene – foreløbig er otte tilmeldt som tursejlere, og fire som kapsejlere.

De tursejlende Maxi'er sejler i samme løb, mens de øvrige kapsejlende er fordelt i tre forskellige løb.

Fest og hygge

Starten for trimaranerne går fra Selsø hage. Karen Fischer-Nielsen og Flemming Sørensen fra Hundested sejlede sidste år Sjælland Rundt På Indersiden i deres Dragonfly 920  – Leifi, og deltager også i år.

Karen siger. - Det appellerer til os. Det bygger på hygge, og det er afslappende. Reglerne siger, at vi skal i havn om aftenen og feste. Man må ikke bare sejle hele natten. Og så det er sjovt at møde mange andre sejlere.

-Det dejlige er at det er beskyttet farvand og alle tør være med. Samtidig er det udfordrende. Der er grundt vand mange steder, så det stiller store krav til navigationen.

Også for motorbåde

Motorbådene har deres eget løb, med indbyggede navigationsopgaver. Samtidig er det deres opgave at holde lidt øje med sejlbådene, der også har deres meldestationer.

Præmier til alle

Søndag formiddag er der præmieoverrækkelse i Herslev Sejlklub. Der er præmier til alle. 1. pladser vælger præmier fra bord 1, 2. pladser fra bord 2 og så fremdeles.

Der lukkes snart for eftertilmeldinger, men man kan stadig sikre sig en plads 19-20. juni, hvis man er lidt hurtig på tasterne.

Se og læs om Sjælland Rundt på Indersiden på www.srpi.dk

content-loader
content-loader
content-loader