Gå til hoved-indhold
Tortola byder på Bountyland.Tur
Tortola byder på Bountyland.

Just do it - de syv have kalder på D I G

Langturs-sejlernes FTLF har 25 år på verdenshavene. Det fejres med jubilæumstur til Tortola, BVI til april. Var det noget?

 

Af Troels Lykke |

Hvis denne overskrift appellerer til dig og din besætning, så følg med her på minbaad.dk om dette træf i foreningens 25. jubilæumsår. 

Foreningens formand for langturssejlerne Karsten Pennov forklarer:

"Hvis du har saltvand i blodet, er der intet som kan sammenlignes med at stå ud af havnen mod nye eventyr……. og hvis dette kan kombineres med palmestrøede hvide strande, den samme udsigt som Columbus og garanti for solskin, får vi alle drømmende udtryk i øjnene: Aaaaaaah, bare det var mig!."

I april måned tager 72 FTLF'ere på azurblåt togt. Foreningens  kontaktperson derovre glæder sig til, at vise sejlerne dette fantastiske sted, hvor drømmen om palmer, krystalklart vand og sand mellem tæerne bliver til virkelighed.

Naturens lille hemmelighed, De Britiske Jomfruøer

Meget få mennesker på denne side af Atlanten har hørt om De Britiske Jomfruøer, selv om de ligger mindre end 1 times færgefart fra St. Thomas som vi alle kender til.

Dette lille tropiske paradis består af 60 små øer og holme strøet med let hånd ud over ca. 400km2 og bebos af ca. 25.000 mennesker. Kun 4 af øerne har mere end 100 indbyggere.

Passatvinde og blå bølger
De Britiske Jomfruøer ligger i passatvindsbæltet og den fremherskende vindretning er øst til nord-øst om vinteren og øst til syd-øst om sommeren.

Det kan derfor anbefales at planlægge en rute om Tortola mod uret, da farvandet mod syd er beskyttet af de mange omkringliggende øer og derfor mest behageligt at krydse op mod vinden.

Vil fortryde om 20 år, hvis ikke...

”Om 20 år vil du være mere skuffet over det du ikke gjorde end det du gjorde. Så kast fortøjningerne, forlad den sikre havn og fang passatvinden i sejlene. Udforsk drømmen. Oplev!”Og det gør vi så....," siger Karsten Pennov til minbaad.dk.

Følg med her på sitet i slutningen af april. Og find ud af mere på www.ftlf.dk

content-loader
content-loader
content-loader