Gå til hoved-indhold
Nu arbejder 30-årige Rolf Walsted tæt sammen med sin faster Sonja og faderen Thorwald, der også udgør ledelsen efter de overtog fra stifteren Aage Walsted, der i dag er 87 år. Foto: Troels LykkeUdstyr
Nu arbejder 30-årige Rolf Walsted tæt sammen med sin faster Sonja og faderen Thorwald, der også udgør ledelsen efter de overtog fra stifteren Aage Walsted, der i dag er 87 år. Foto: Troels Lykke

Walsteds går efter Kebony

Teaktræet bliver dyrere og dyrere og er svært at få fat i. Det får nu Walsteds Bådeværft på Thurø til at indkøbe Kebony, der produceres i Skiien ved Oslofjorden.

 

Af Troels Lykke |

Kebony ligner teaktræ, men er i virkeligheden lyst ahorntræ, der bliver brunt efter det trykkoges i sukkeraffald.

Processen giver en permanent udblokning af træcellerne, som sammenlignet med ubehandlet træ reducerer krympning og udvidelse med omtrent 50 procent.

Trykkogningen øger tætheden i materialerne og gør materialerne stivere og væsentlig hårdere end ubehandlet træ, hvilket giver en stor slidstyrke, der er brug for på et bådens dæk eller cockpit og udover rengøring kræver Kebony-produkterne ingen vedligeholdelse, skriver Fyens Stiftstidende.

Bliver sølvgråt

Kebony indeholder ikke kemikalier som kan lækker ud til naturen. Materialet, der har en gylden brun farve, får efterhånden en naturlig sølvgrå patina, forklarer Rolf Walsted, der nu venter på hvordan kunderne tager imod den nye træsort under Både i Bella.

”Kebony er testet i fem år og det er længe blevet brugt tiludendørsbeklædning. Vi er spændt på hvad folk siger til Kebony, for i dag siger mange nej tak til at få renoveret deres dæk med teaktræ, da det er alt for dyrt, men Kebony er 40 procent billigere og 60 procent hårdere end teaktræ,” forklarer Walsteds Bådeværfts nye førstemand, der blev oplært på bådværftet i 2006, efter en periode som udlært landmand.

walsteds.dk

content-loader
content-loader
content-loader