Flere skypumper i Danmark

Skypumper – det sjældne sensommer fænomen i Danmark – bliver nok mere hyppige, hvis temperaturerne og dermed vandtemperaturerne bliver ved med at stige.

Overalt på verdens have oplever man, at den grænse som hyppige skypumper holder sig syd for, de sidste år er rykket længere og længere mod nord.

Ifølge ”Den store danske” er skypumpe er det danske navn for tornado. Ensnabellignende hvirvelsky, der fra undersiden af en regnsky (cumulonimbus) strækker sig ned mod hav- eller jordoverfladen.

Lufttrykket i skypumper er ekstremt lavt, 50-100 hPa under omgivelsernes tryk. Det skaber hvirvelvinde med hastigheder på 25-40 m/s. Kraftige skypumper kan vælte træer, ødelægge svage bygningskonstruktioner og suge fisk i havoverfladen op i luften.

Kun få meter i diameter

Skypumper er kun få meter i diameter og består over land delvis af ophvirvlet jord og støv, men ellers af vanddråber dannet ved fortætning af vanddamp pga. det lave lufttryk.

Skypumper udvikles fra cumulonimbusskyer, når luften nær overfladen er relativt varm og fugtig, mens temperaturen i højere luftlag er markant koldere.

Op gennem atmosfæren skal vinden tiltage i styrke og dreje med uret, fx fra SV til NV. Herved opstår et roterende vindfelt, der spreder sig ned gennem skyen og danner skypumpen.

Disse inddeles i seks kategorier (F0-F5) efter deres voldsomhed; skypumper over Danmark bliver sjældent kraftigere end F1. Men med et varmere klima vil antallet af skypumper efter al sandsynlighed forøges, samtidig med at de bliver kraftigere.

Ifølge meteorotogerne har en skypumpe en livscyklus på fem dele, som man kan observer på vandet. Først dannes der en mørk plet på vandoverfladen.

Den mørke plet ændres til at blive et spiralmønster på vandet. Herefter opstår en ring af vandsprøjt over spiralen som efterhånden løfter sig op i luften, til en skypumpe. Denne tilstand kan holde i lang tid, før den pludselig forsvinder igen.

Hvad gør man på havet

Hvad skal man gøre, hvis man møder sådan en satan eller forstadierne til den mens man sejler. Ja, det først råd er at sejle væk fra den, men da den flytter sig næsten uafhængig af vindretningen, kan det være svært at beregne, hvilken kurs man skal holde.

Sejlene skal bjærges, og helst surres forsvarligt eller bringes under dæk. Og så bare tænd for motoren og/eller hæng et drivanker ud.

Hos Danmarks Meteorologiske institut fortæller man at indtil dato er august 1999 den måned nogen sinde med flest skypumper, hvoraf flere af dem var af usædvanlig styrke.

Over havet mellem Bornholm og Christiansø et par uger ind i august 1999 - fredag den 13. for at det ikke skal være løgn.

Bornholmere fik syn de sent glemmer

Bornholmerne på østkysten fik sig et syn, de sent vil glemme, da flere store skypumper i klar luft foran en lys horisont udfoldede sig i al deres magt og vælde mellem kulsorte bygeskyer og havoverfladen.

De vældige, bugtede rør mellem skyerne og havet blevet filmet, og historien var i medierne over alt i landet. Det viste sig snart, at der havde været skypumper andre steder i de danske farvande, og frem til den 22. august blev der observeret skypumper, heriblandt mange kraftige og spektakulære, adskillige steder i landet.

Men hvorfor blev lige netop august 1999 måneden med de mange imponerende skypumper?

Vejret fredag den 13.
Fredag den 13. august 1999 var vejrsituationen i Østersøen præget af en kold luftmasse i højden over den varme Østersø.  I 5000 meters højde var temperaturen under minus 20 grader celcius og vandtemperaturen var omkring plus 20 grader.

En sådan temperaturforskel med højden giver en meget ustabil atmosfære med ofte meget voldsom skydannelse til følge. Vinden var generelt ret svag bortset fra lokale kraftigere vinde omkring bygeskyerne.

I denne vejrsituation opstod der kl. ca. 9 om morgenen nogle imponerende skypumper ved Gudhjem på Bornholm. De fortsatte ud over havet og det spektakulære syn kunne iagttages helt frem til kl. 13 på Christiansø.

Dette var begyndelsen til en uge i Danmark med en stort set uændret vejrsituation og usædvanligt mange skypumper.

Disse fænomener opstår hvert år i Danmark, men er absolut ikke hverdagskost og slet ikke i disse mængder.

På Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside dmi.dk vidner de mange iagttagelser af skypumper denne august 1999 om den usædvanlige situation.