Gå til hoved-indhold
Deres udsendte beviser at Salona 34 er i perfekt balance med en 140 procents genua og storsejl. Foto: Christian Dan PetersenTest
Deres udsendte beviser at Salona 34 er i perfekt balance med en 140 procents genua og storsejl. Foto: Christian Dan Petersen

Ny Salona 34 i balance

På kryds i 7 m/sek. kunne vi slippe rattet under test på Århus Bugten. Båden sejler godt og er til at betale, da kroatiske håndværkere får mindre i løn end danskere. Se billeder.

Af Troels Lykke, århus |

Seks knob på bagbord halse mod søen og lidt under syv knob på styrbord halse. Sådan var det i dag på kryds med danmarkspremieren Salona 34, der er tegnet af det velanskrevne designbureau J & J Design.

Båden var i så god balance, at vi kunne slippe rattet og alligevel fortsatte båden med at holde kursen. Respekt.

Båden til 1,06 mio. kroner har en dyb racer T-køl, der stikker 2,14 meter og det så ud til at virke for Salona 34eren, der kun vejer 4,9 ton.

Salona 34eren minder om X-34 og Arcona 34, men er noget billigere især i forhold til X-34eren, alligevel har Salona 34eren også en bundramme, der samler kræfterne op fra køl og mast. Bundrammen er endda i rustfri stål.

Passer til danske sejlere

"På få måneder er der solgt 20 Salona 34ere, primært til Italien og Holland, vi håber og tror også på, at båden bliver solgt til Danmark, hvor den passer godt ind og man har gjort meget for at båden ikke skulle koster over en mio. kroner og man kan blandt andet holde priserne nede fordi lønningerne er lave i Kroatien," fortæller Christian Dan Jørgensen til minbaad.dk i dag.

Det store rat sidder perfekt under sejlads, som det ses på billederne, der er under to timer gamle. Rattet var umanerligt let at styre og båden reagerede på det mindste drej på rattet.

God plads og ståhøjde

Om læ er der næsten 1,90 meters ståhøjde og der er generelt fin plads om læ i den virkelig velsejlende Salona 34 du kan se i Århus Flydende Fritid, der åbner i morgen fredag klokken 14.

I morgen fredag før åbningen skal vi fotografere Salona 34eren under sejlads, der var alt for meget regn til det i dag.

Se båden på Århus Flydende Fritid.

Rullen til forstaget er elegant under dæk.

Der er Harken-spil på båden. Man sidder godt på det brede sidedæk.

Se den ekstra soveplads for børn.

Far og søn, Christian og Per Dan Jørgensen har i mange år haft forhandlingen. De fortæller at en ny Salona 41 er på vej. Læs mere om Salona 34, måske bliver det i BådNyt.

Arkivfoto af Salona 34.

www.salona.dk

content-loader
content-loader
content-loader