Gå til hoved-indhold
Prestarten er i gang 'USA' har styrbord indgang og giver straf til Alinghi. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Prestarten er i gang 'USA' har styrbord indgang og giver straf til Alinghi. Foto: Troels Lykke

Alinghi’s hovedpine: Modstanders vingesejl

BMW Oracle Racing gik over en knob hurtigere på kryds og dobbelt så meget på læns end de forsvarende America’s Cup-vindere Alinghi, der tabte med 3,5 km i let vejr, der skulle være Alinghi-katamaranens favoritvejr. Få tror nu på Alinghi.

Af Troels Lykke, valencia |

Der gik et sus gennem os journalister på pressebåden, da prestarten gik og BMW Oracle Racing med James Spithill drønede ind over starten, så kun et skrog var i vandet. 10 meter oppe fløj han.

400 meter senere mødte han Alinghi, der så vidt vi opfatter det, går for sent i vinden og får en straf, da BMW Oracles ’USA’ tvinger Alinghi 5 og rorsmand Ernesto Bertarelli og gå i vinden.

Starten går og BMW Oracle Racing er gået i stå over startlinjen, mens Alingh 5 kommer ned under linjen og stikker af med 3-400 meter.

Højere og hurtigere

Det ser derfor lovende ud for schweizerne, men så æder BMW Oracle og amerikanerne sig op på Alinghi og efter et kvarter fører de, da ’USA’ går både højere og hurtigere – også selvom de smider forsejlet og kun bruger den 68 meter høje vinge, der tilsyneladende er bedst alene under visse forhold. Her blæste det mellem 3 og 6 m/sek.

Ved krydsmærket er ’USA’ 3 minutter og 21 sekunder foran ’Alinghi 5’ og det øges kraftigt, da ’USA’ ofte går 24-25 knob, mens ’Alinghi 5’ halter efter med 21-22 knob. Det må have været et stort chok for de Alinghi-sejlerne.

Det virkede som om, at Alinghi ikke kunne finde rytmen på læns med høj luv vinge, men deres luv skrog går ned og rører vandet og tager farten af, mens ’USA’ krænger næsten kronisk og vi kan se de retter deres mast mere mod lodret så vingen er mere effektiv, når båden krænger voldsomt.

Tabte med 15 minutter

'USA' var oppe og sejle 28 knob, den fart nåede Alinghi aldrig op i.

’USA’ vinder sikkert med cirka 3,5 kilometer foran ’Alingi 5’, der også måtte tage deres straf. Vinder ’USA’ næste sejlads på søndag så har de vundet det 33. America’s Cup. 'USA'' vandt med 15 minutter og 28 sekunder.

Ingeniør Michael Richelsen fra Alinghi fortæller til minbaad.dk, at de gerne ville have produceret en vinge til America’s Cup, men at de simpelthen ikke havde tiden til det.

Det bliver spændende om Alinghi overhovedet har et modtræk til den tjekkede ’USA’. Vi bliver måske klogere, hvis der sejles på søndag.

Vi er lige kommet i havn og nu er der pressemøde, hvert hold for sig, nogle egoer på holdene hader stadig hindanden, fx Ellison og Bertarelli.

Alinghi stikker af. Vi tror de vinder, men bliver meget klogere. 'USA' har lige tyvstartet og er på vej tilbage over linjen. Fed sejlads.

www.americascup.com

content-loader
content-loader
content-loader