Gå til hoved-indhold
OK-jollerKapsejlads
Ved 1.bundmærkerunding lå Svend Erik Molbech som nummer et, men kunne ikke holde føringen og Hvidovresejleren Christian Olesen tog føringen. Foto: Katrine Bertelsen

Vildt vejr til OK-NM

Vejrudsigten for lørdag holdt stik med 10-12 m/sek. og stød til 16-17 m/sek. Ud af 45 tilmeldte OK-sejlere fra Norge, Sverige, Tyskland og Danmark gik blot 17 både på vandet, hvoraf to udgik.

Af katrine bertelsen |

Vind op til kulingstyrke afholdt mange sejlere fra at gå på vandet.Efter første sejlads afblæste baneleder Troels Wester-Fischer dagens planlagte sejladser.

Byger med regndråber på størrelse på kirsebær, og vindstød i kulingstyrke bremsede mange sejlere fra at gå på vandet lørdag.

Formand for OK-jollerne i Danmark, Christian Hedlund siger.

” Det er lang tid siden, jeg sejlet så hurtigt på slør. Men det er det vi har savnet: Sejlads i hårdt vejr. "

Udveksling af trim

Kompensationen fra sponsoren Harboe i form af øl og vand, ventede de våde sejlere på land. Hellerup Sejlklubs store hal var ramme om en hyggelig eftermiddag med masser af sejlerhistorier og udveksling af trimtips og løgnehistorier.

Søndagsvejret ser anderledes lovende ud, med vind fra 6-10 m/s fra vest.

”Vi skal gerne have fire sejladser igennem søndag, sejlerne går jo efter en fratrækker, og den vil vi gerne give dem, hvis vi kan.” siger stævneleder Katrine Bertelsen.

”I forvejen har det været op ad bakke. Vi fik et afbud fra en official i sidste sekund på grund af  sygdom, men Jørgen Mellerup, kapsejladschef i Skovshoved, trådte til og bemandede topmærket, så det gik jo godt alligevel. ”

Middag i sejlklubben

Lørdagen blev afsluttet på behørig vis, med middag og fest i Hellerup Sejlklub.

Efter søndagens enlige sejlads, ligger Hvidovresejleren Christian Olesen på en førsteplads, tæt fulgt af Svend Erik Molbech fra Skovshoved på en andenplads.

www.okjolle.dk

content-loader
content-loader
content-loader