Gå til hoved-indhold
Kortet viser antallet af somaliske piraters angreb eller forsøg på samme ud for Afrikas østkyst. Billede. Google maps/icc-ccs.orgTur
Kortet viser antallet af somaliske piraters angreb eller forsøg på samme ud for Afrikas østkyst. Billede. Google maps/icc-ccs.org

Fik tæsk af pirater

Det britiske ægtepar Paul og Rachel Chandler, der har været bortført af somaliske pirater i mere end et år, blev i går løsladt. Begge havde tabt sig meget, men var ved OK helbred.

Af katrine bertelsen |

”Vi var meget frustrerede og bange. Vi nægtede at lade os skille, men resultatet var, at vi fik tæsk. Det var meget traumatisk”, sagde Rachel Chandler på en pressekonference i går. Bl.a. fik Rachel Chandler slået en tand ud. 

Ægteparret ved ikke selv, hvordan løsladelsen kom i stand, men over et år efter de blev bortført fra deres yacht ud for Seychellerne i Det Indiske Ocean, løslod piraterne dem. Det skriver Politiken.dk

I Nairobi i Kenya er de blevet undersøgt af en læge, der har konstateret, at de begge er meget tynde, men dog ved nogenlunde helbred.

Parret, der kommer fra Kent i det sydlige England, har tilbragt det seneste år i byen Amara i det centrale Somalia, men flyver ifølge The Daily Mail tilbage til Storbritanien i dag. 

Ubekræftede rygter vil vide, at der betalt en større løsesum, for at få ægteparret løsladt.

content-loader
content-loader
content-loader