Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Magnus Reslow fra Göteborg var på sit livs rejse mod Fransk Polynesien. Foto: Sailing Dilly-Dally

64-årig svensk sejler angrebet af pirater ved Columbias kyst - fundet død få uger efter

En svensk jordomsejler er fundet død på stranden ved den colombianske kyst. Hans svenske Laurin 32, "CORONA AQ", var delvist sunket og medtaget efter flere piratangreb måneden før.

Af Anna Brinch |

28. december 2023 bliver en svensk sejler, Magnus Reslow, angrebet ved den columbianske kyst, tæt ved Barranquilla.

Til YouTuberen Dilly Dally forklarer han i et interview, en måned før sin død, hvordan han er på vej fra Santa Marta til San Blas, da pirater tvinger sig ombord. Han befinder sig kun fem til seks sømil fra land, da det ikke blot sker én, to, men hele tre gange. 

En voldsom kamp ombord

- De stjæler ting og slår med mig med træ. Jeg husker ikke, hvordan jeg reagerer de to første gange, men den tredje gang, de kom ombord, står klart. Jeg giver piraten hånden, og da han giver mig sin, brækker jeg hans tommelfinger. Det resulterer så i, at han stikker en brødkniv i siden på mig, fortæller Reslow til kameraet. 

Reslow producerer derefter sine egne molotow-cocktails, så han er klar til at kunne forsvare sig. Der er dog intet at bekymre sig om, da den næste båd, der kommer sejlende, er fra den coloumbianske kystvagt. De redder den forslåede skipper fra flere rædsler. 

Piraterne stjal alt

Magnus Reslow mister al værdi ombord på båden, fra batterier til hans nye sejl, fendere og kabler. Dertil ødelægger tyvene flere genstande ombord. Det går endda så vidt, at piraterne forsøger at trække hans båd mod land, men skipperen sniger sig op og skærer linen. 

- Jeg har fået fortalt, at jeg efter det første angreb, skriver til en nær ven i Sverige, at jeg er i nødstilfælde og vedhæfter mine koordinator. Han sender denne besked til den svenske redningskoordination, der informerer kystvagtstjenesten i Columbia, forklarer Reslow til kameraet. 

Stor støtte fra sejler-miljøet

Magnus Reslow kan hverken gå eller stå, da han kommer i sikkerhed i Santa Marta. På hospitalets røntgen scanner de hele hans krop, men finder heldigvis ingen størrer skader. Han får dog smertestillende for de slag, han pådrager sig i nærkampen. 

Da Reslow kommer tilbage til havnen i Santa Marta, hjælper de andre sejlere skipperen med at komme ordentlig på plads. Han får desuden smertestillende af sejlerne, så han kan sove om natten. Den pensionerede sejler har ikke mange midler at gøre med, da han blot har sin folkepension fra Sverige.

Til kameraet fortæller Reslow, at han ikke har mulighed for at købe nyt, og den eneste indtægtsmulighed blev stjålet tidligere på året i 2023 - en symaskine, som han brugte til at lave sprayhoods og biminis. 

Pludselig fundet død 

Blot en lille måned efter YouTube-interviewet finder man Magnus Reslow død. Redningsenhederne fra Columbia lokaliserer den 19. februar bådens skrog delvist nedsænket, hvilket efterlader myndighederne med en søgen efter det eneste registrerede besætningsmedlem. 

Mens redningsaktionen udvikler sig, finder lokale fiskere den livløse krop af en mand på stranden, der formodes at være forbundet til den svenske sejlbåd, "CORONA AQ".

Magnus var ifølge YouTuberen i godt humør, da han forlod Santa Marta og meget taknemmelig for al den hjælp, han havde fået. Hans plan var at sejle videre til Panama og derefter fortsætte til Stillehavet, men så langt nåede han desværre ikke. 

Der mistænkes selvmord

Til "The Citer Paper" fortæller den amerikanske sejler Peter Emblin: 

- En båd synker ikke bare med en sømand af den erfaring. Han havde ingen motor, elektronik, lys eller navigationsevne ud over en sekstant og knækkede sejl.

- Han var nede, og lyset var slukket, da jeg mødte ham på gaden i Santa Marta. Marinaen havde bedt ham om at forlade stedet, fordi han ikke kunne betale for pladsen.

Den svenske ambassade i Bogotá arbejder tæt sammen med lokale myndigheder i efterforskningen af ​​den erfarne sømands død. 

Kilder: YouTube og Thecitypaperbogota.com 

content-loader
content-loader
content-loader