Gå til hoved-indhold
Mikael Gelin i SWE 909, der blev nummer ni til sommerens finske mesterskab, kommer til DM i Hellerup.Kapsejlads
Mikael Gelin i SWE 909, der blev nummer ni til sommerens finske mesterskab, kommer til DM i Hellerup.

Rekorddeltagelse til DM for 606

Den kommede weekend sejler tyve 606’ere Nørrebro Bryghus Regatta, som er DM for 606-klassen. Stævnet er også for OK-joller, hvor der er 21 både tilmeldt.

Af katrine bertelsen |

Der er lagt op til en heftig weekend i Hellerup Sejlklub, med en vejrudsigt der både står på regn og blæst. På tredje år står Nørrebro Bryghus for moleøl og præmier.

Efter en lang periode hvor 606-klassen er gået tilbage, markerer klassen sig atter. Hele 20 både er tilmeldt klassens første officielle DM i mange år.

Klassen, der primært holder til i Hellerup og på Esrum sø, er store klasser i både Sverige og Finland, hvor stævnerne kan trække omkring 60 deltagende både. Flere af de svenske og finske sejlere er også tilmeldt stævnet i Hellerup.

Søren Sigurdsson, formand for 606-klassen i Danmark siger til minbaad.dk.

”Det er virkelig stort. Efter at vi to år i træk har været deltagere nok til at få et officielt DS DM, er det endelig lykkedes. ”Den gamle dame” klarer sig endnu, og er i fremgang."

Søren kan fortælle, at udover fabrikken på Åland stadig laver nye 606’ere, bliver mange af de gamle både bygget om til højdørksbåde.

Finske og svenske hardlinere

Søren Sigurdsson fra Esrum Sejlklub peger på flere af favoritterne, bl.a. Mikael Gelin og Charlotte Bornudd fra Uppsala Segel Selskap i SWE 909, der blev nummer ni til sommerens finske mesterskab.

Stig Munchaus fra Esrum Sejlklub i DEN 871 er bedste danske favorit, med bagagen fuld af vundne mesterskaber i 606, men Søren Sigurdsson peger også på Ole Matzen og Bo Schülein i DEN 587 fra Bandholm Sejlklub, der også kan markere sig.

Peter Krabbe-Christensen, Thorkild Pedersen og Erik Christensen i DEN 907 fra Hellerup Sejlklub kan også blande sig i toppen, på en god dag.

De hårde OK-drenge

I OK-klassen stiller de hårde drenge op med Jørgen Lindhardsen, Jørgen Svendsen og Gunter Arndt i front. Her er 21 både tilmeldt.

Følg med her: www.regattateam.dk

content-loader
content-loader
content-loader