Gå til hoved-indhold
Vivace, Fyn Rundt med nye gasterKapsejlads
To kække piger fra Irland og Danmark tog deres tørn, Fyn rundt. Foto: Lars From

Fyn Rundt Classic, nu med gaster

Det er ikke altid det letteste – at finde gaster. Lars From på Vivace fandt sine gaster på Fyn Rundt Classics gastebørs.

Af katrine bertelsen |

Alt for mange kommer ikke ud at sejle, fordi der mangler gaster. Men det er ikke det store problem, gastebørserne vrimler med folk der gerne vil ud at sejle.

Lars From fra båden Vivace, en 34 fods nybygget båd, siger til minbaad.dk.“ Der er en modstand mod at få fremmede gaster ombord. Hvis man ikke kan få dem man plejer, så kommer man bare ikke ud at sejle. “

To gaster med godt humør

Til Fyn rundt Classic manglede Lars to gaster for at få sejladsen til at fungere om natten, og kiggede på Fyn Rundts gastebørs, for at finde egnede folk.

“Af og til hører man, at det er svært at finde gaster, og ombord på Vivace var vi da heller ikke for hurtige, til at få stablet et team på benene.” Erkender Lars From. “På gastebørsen fandt jeg to piger sidst i 30´erne som havde sejlerfaring, og ikke mindst godt humør.Fyn rundt er en lang sejlads. Trim og kendskab til båden tog vi hen af vejen.”

God tur og fine placeringer

“Vi havde en fantastisk tur fra Lillebælt til Fyns hoved med let luft. Nok til at båden sejlede, og vi sejlede stærkt vinden taget i betragtning.

Pigerne overtog styringen i perioder, så vi alle havde mulighed for at nyde det gode vejr. Det blev til en 1. plads i løb og en 2. plads i starten, selv med en ny besætning.” Fortæller Lars.

Lars From havde fat i alle på gastebørsen, da båden godt kunne bruge en 6. gast. Kun en af de seks, der tilbød sig på gastebørsen havde fundet plads, to blev inviteret ombord på Vivace, en havde netop fået en knæskade, men havde endnu ikke fået plads. Den sidste havde planlagt til anden side, da hun ikke havde hørt fra nogen.

Brug dog gastebørserne

Lars slutter. “Jeg vil opfordre til, at vi får flere med ud at sejle, specielt dem der gerne vil med. Jeg har denne gang og tidligere, haft meget positiv erfaring med netop gastebørsen, og vil gerne opfordre til at den bliver brugt mere flittigt.” “Så, hvis der er nogen, der gerne ville have sejlet Fyn rundt, men manglede gaster, så havde en mulighed været at søge gastebørsen."

content-loader
content-loader
content-loader