Gå til hoved-indhold
Lars From i Evosion elsker at sejle, det bevidner de mange sømil om. Foto: Mick AndersonKapsejlads
Lars From i Evosion elsker at sejle, det bevidner de mange sømil om. Foto: Mick Anderson

5920 sømil på 14 mdr.

Lars From, konstruktør af Evosion One, brugte 38 timer på at sejle singlehand fra KDYs Autumn Cup i Rungsted via Vesterhavet til sin hjemhavn i Ringkøbing Fjord. I alt har båden sejlet 5920 sømil på 14 måneder. Det er knap 11.000 km!

Af katrine bertelsen |

38 timer tog det at sejle singlehand fra Sjælland til den Jyske vestkyst.

Lars From siger til minbaad.dk efter han var kravlet ned fra et tag, hvor han arbejdede:

”Da jeg sejlede hjem fra Autumn Cup søndag aften, var der den mest fantastiske solnedgang, og jeg havde to marsvin der dansede ude agter. Det oplever man kun når man er der.”

Og det er en betragtelig antal sømil Lars har tilbagelagt i sin nybyggede 34-fods båd. I år har Lars deltaget i to gange Fyn rundt, Mors Rundt og sommersejlerferie i Limfjorden med en afstikker til Læsø.

Evosion one blev søsat i august 2009 og efter sejladserne i år viser loggen 5920 sømil.

Efter sommerferien gik turen til bådudstilling i Århus, hvor Evosion One deltog. Så fortsatte turen til Oslo i Norge, hvor Lars From havde selskab af gode venner.

Fra Oslo skulle Ringkøbing lige rundes, da båden skulle gøres klar til efterårets kapsejladser.

”Jeg skulle have masten af og have justeret riggen. Bunden skulle også have en tur, så den var glat til sejladserne på Øresund,” fortæller Lars.

Blæst inde i Grenå

Kursen blev sat mod Vedbæk og Thiele Cup. Men vind og vejr forhindrede båden i at nå frem.

”Da vi nåede Grenå stod vinden lige i sydøst, og det blæste rigtig meget. Min besætning var allerede søsyge, så vi valgte at droppe Thiele Cup, og tage hjem i stedet. Torsdag tog vi så igen til Grenå, og sejlede båden til Rungsted.” Siger Lars From.

I Rungsted fik Lars From sig en ny besætning, da KDYeren Anders Jack Dylov gerne ville prøve at sejle Evosion One.

Lars siger.

”Vi fik tre gode sejladser og fik et fint resultat. Det var sjovt til en afveksling at være gast, og bare flytte vægt."

Evosion One sejlede en fjerdeplads hjem.

Ny billigere racermodel

Evosion 34 er bygget af Lars From. Bådtypen hed oprindelig Vivace, men det har Lars From ændret.

”Der var mange der var i tvivl om, hvordan det skulle udtales, så nu har jeg ændret det til Evosion.”

Evosion 34 kan nu fås i to forskellige udgaver:

  • Evosion Vivace, der er luksusmodellen med det hele.
  • Evosion Pure, der som navnet indikerer er racermodellen, hvor en del af det overflødige, som f.eks. indbyggede spots og pyntelister er skrællet af.

Evosion Pure er en lettere båd, der er billigere at fremstille, men som har samme stivhed som Vivace. Kølen er bibeholdt, hvor den hule kølstamme er i rustfrit stål, med 1800 kg i torpedoen.

”Det, at kiloerne er flyttet ned, giver bedre stabilitet, hvis båden f.eks. skal sejles af to personer.” slutter Lars From

Læs mere om Evosion bådene på: www.evosion.dk

Evosion i Rungsted under Autumn Cup.

Evosion Pure

content-loader
content-loader
content-loader