Gå til hoved-indhold
Brug vestenUdstyr
Det er ikke bare far der skal have vesten på. Det skal alle ombord. Foto: Baltic

På med vesten mand!

Sikkerheden til søs er blevet bedre de senere år. Desværre er det ikke tilfældet for ældre mandlige fritidssejlere og lystfiskere.

Af katrine bertelsen |

I år kunne Søsportens Sikkerhedsråd igen konstatere, at der er en bekymrende tendens til, blandt ældre mandlige fritidssejlere og lystfiskere, at tilsidesætte almindelig sund fornuft, og sikre sig selv mod alvorlige ulykker til søs.

Fiskerierhvervene og i handelsflåden har der gennem en årrække været et markant fald i antallet af dødsfald og alvorlige arbejdsulykker. De fleste sejlere og lystfiskere nyder farvandene omkring Danmark, samtidig med at de udviser god forståelse for sikkerhed, og hvordan man undgår ulykker.

Sprut i stedet for vest

Men for de ældre, mandlige fritidssejlere og fritidsfiskere taler statistikken sit eget tydelige sprog.

  • I 2009 omkom der 13 danskere til søs.
  • De var alle mænd og langt de fleste over 50.
  • Otte af de omkomne var fritidsfiskere og fem var fritidssejlere.
  • Fire var påvirket af alkohol.
  • Kun en enkelt brugte redningsvest – og den var defekt.

Tag vesten på, den er jo med alligevel

Formand for Søsportens Sikkerhedsråd og vicedirektør i Søfartsstyrelsen, Christian Breinholt, siger. ”Det er ærgerligt, at der er en gruppe af fritidsfiskere og -sejlere, der er så svære at nå med et simpelt budskab: Brug redningsvesten, I skal jo alligevel have den med.”

Næste alle dødsulykker blandt fritidssejlere og lystfiskere sejlere skyldes, at redningsvesten har fået lov til at blive under dæk.

Christian Breinholt fortsætter. “Jeg vil opfordre alle til at huske redningsvesten, og alle pårørende til at huske deres kære (mænd) på at bruge den.“

På Søsportens Sikkerhedsråd hjemmeside kan du læse mere om, hvordan du kan forbedre sikkerheden om bord.  www.søsport.dk/

content-loader
content-loader
content-loader