Åbent Værft hos Hanse Yachts i Greifswald
MarineParken inviterer til Åbent Værft i Nordtyskland hos HanseYacht, der fremover tager brugte både i bytte i en handel.
Lørdag 25. og søndag 26. september 2010, fra kl. 10.00-17.00, inviterer Hanse Yachts til Åbent Værft i Greifswald, lyder det fra Marineparken i Fredericia.
Her kan man komme ind bag kulisserne på et af Europas mest moderne værft, hvor man ser hvordan Hanse sejlbåde bliver bygget.
Der vil samtidig være en flydende bådudstilling, hvor man blandt andet kan se de seneste modeller Hanse 325 og 355. Den helt nye Hanse 445 kan man se i produktionen.
"Der vil også være udstillet flere demobåde, som kan købes til en super efterårspris," siger Charlotte Priebe Hold fra Marineparken.
Greifswald ligger 3 timers kørsel fra Flensburg eller, man kan tage færgen til Fehmarn, hvorefter man har ca 1.5 times kørsel.
Byt til nyt
I erkendelse af at nysalget af sejlbåde ofte er afhængigt af, at køberen skal af med sin gamle båd, har MarineParken ApS indgået en aftale med HanseGroup om at tage brugte både i bytte, som delvis betaling ved køb af en ny Hanse.
Dette vil foregå i tæt samarbejde med firmaet Hanse (Deutschland) Vertriebs GmbH & Co. KG i Greifswald.
Maks seks år gammel
Der stilles dog visse krav til indbytnings-båden, idet båden max. må være 6 år gammel og samtidig skal båden være bygget af et anerkendt værft og dermed være at betragte som en kvalitetsbåd.
"Vi, det vil sige MarineParken og HanseGroup, har valgt at fokusere på det marked, der trods alt stadig er derude og derfor opruster vi vore salgsværktøjer samt produktudvikling og samarbejder på tværs af grænserne samt med de øvrige forhandlere rundt omkring i verden," siger Charlotte Pribe
Tilmelding til Åbent Værft hos MarineParken ApS :
Bo Hold 2018 4191
Charlotte Priebe Hold 2811 5665